Kirkeuglen er truet og risikerer at uddø i Danmark, hvis ikke der bliver gjort noget for arten. Derfor opfordres nordjyder til at holde øje og hjælpe. Det har Lasse Olsen gjort - og det har båret frugt.
Den findes efterhånden kun få steder i Danmark, men på en gård ved Skørping holder den sjældne kirkeugle til.
- Jeg fløjter til dem om aftenen, fortæller fritidslandmand Lasse Olsen og demonstrerer med en fløjten sit kald.
- Så går der 2-5 minutter efter jeg har fløjet, og så fløjter han tilbage.
Kirkeuglen var for 60 år en almindelig ynglefugl i Danmark, men er i dag et sjældent syn.
Derfor håber Vildtforvaltningsrådet i samarbejde med blandt andre Aalborg Zoo, at nordjyderne vil hjælpe med at holde øje med den - for at forhindre, at kirkeuglerne uddør i landet.
- Der er masser af arter, der dør i de her år. Der er ikke nogle af dem enkeltvist, vi ikke kan undvære. Men man skal gøre en indsats for, at naturen har det godt, siger Henrik Bertelsen, der er formand for en arbejdsgruppe for kirkeuglen nedsat af Vildforvaltningsrådet.
De er i gang med at danne overblik over hvor mange ugler, der er tilbage i Danmark. Særligt i Himmerland lever flere par.
- Der kan sidde nogle par, vi ikke har kendskab til, hvor vi kan komme og hjælpe og støtte med redekasser og donation. Vi ved, det har virket, siger Frank Skaarup, der er kirkeuglekoordinator og opfordrer folk til at melde ind til arbejdsgruppen eller Aalborg Zoo, hvis man har kendskab til kirkeuglen i ens nærområde.
Lige nu vurderer eksperter, at der er cirka 10-12 par tilbage.
DERFOR ER DEN TRUET
Det store fald af kirkeugler i Danmark skyldes især mangel på føde til ungerne.
Kirkeuglen lever primært af insekter, orme og andre smådyr. Uglen flyver sjældent langt for at søge føde, og der skal meget føde til, fordi den lever af små insekter. Derfor er den meget afhængig af at finde føde tæt på der, hvor den har rede.
Dansk Ornitologisk Forening vurderer, at der er færre byttedyr som følge af mere effektiv landbrugsdrift (insektgifte og ukrudtsmidler).
Den faldende bestand skyles også færre egnede levesteder, idet uglen er afhængig af store græsplæner eller græsningsfolde helt op til landejendomme.
Også trafikdrab er årsag til, at bestanden er truet.
Konkrete tiltag:
Arbejdsgruppen tager kontakt til eksempelvis gårdejere med kendt og potentiel forekomst af kirkeugler. De hjælper med fodring i yngletiden samt biotoppleje - eksempelvis gennem sikring af afgræssende arealer nær redestederne, afværgeforanstaltninger for at reducere dødeligheden.
Kilde: Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening
Det skal du holde øje med
Den fredede fugl, der er på listen over truede arter, ser ganske speciel ud. Kirkeuglen er på størrelse med en solsort og kendetegnet ved sit et lille hoved, lange ben og gule øjne, der er indrammet af markante øjenbryn. På oversiden er den brunlig og hvidplettet, mens den på undersiden er hvidlig med svage mørke striber.
- Bestanden i er faktisk i fremgang, selvom det er ganske lidt. Så hver eneste gang, vi kan lave et eller to par, er det en succes, fortæller Frank Skaarup, der forklarer, at man kan holde øje med både fjer, gylp og lyde, der er tegn på kirkeugler i området.
På Lasse Olsens gård er der gennem tiden kommet otte unger til, der har slået sig ned ned og dannet par med andre på egnen.
- Det er fedt. Så er man med til at se, at det man laver, faktisk nytter noget.
HVOR ER KIRKEUGLEN?
Ynglepar er observeret i Jylland omkring Himmerland, Viborg, Varde og Ribe.
Kirkeuglen har i Danmark typisk ynglet i det åbne land i huller i poppel- og piletræer samt i kirker.
I dag yngler arten fortrinsvis i landsbyer og ved gårde og lignende, hvor den placerer sin rede under taget eller i hulrum i murværket.
Den yngler også villigt i en særlig type aflange redekasser (der skal være mårsikre).
Kirkeuglen er meget stedfast, og de voksne fugle flyver sjældent mere end 10 km væk fra ynglepladsen; ungfuglene strejfer lidt mere omkring.
Kilde: Dansk Ornitologisk Forening
Se indslaget her: