DM i Mountainbike afgjort i Lundby Bakker
På en af Danmarks mest udfordrende cross-country ruter i Lundby Krat, blev DM i Mountainbike afgjort i weekenden. Hos Herre Elite genvandt Peter Riis Andersen sit mesterskab fra sidste år.
Danmarks sværeste rute
Den arrangerende klub, Cycling Nord, havde designet vel nok Danmarks mest udfordrende cross-country rute - en cirka seks kilometer lang rute i Lundby Krat, med adskillige kraftige stigninger og stejle nedkørsler.
Genvandt mesterskab
Eliten kørte seks omgange på en ca. seks kilometer lang rute. Her trak den forsvarende mester Peter Riis Andersen, det længste strå og genvandt sit DM.
Verdensmesteren udgik
En af forhåndsfavoritterne, U23-verdensmesteren Jakob Fuglsang styrtede og måtte udgå af løbet.
Dog ikke så galt, at Ol-deltagelsen i Beijing, er i fare.
Kvinder og juniorer
Hos kvinderne vandt Marie Kunst fra DMK, og Simon Qvortrup fra Silkeborg vandt juniorrækken.
To uheld
Arrangementet var en stor succes for den arrangerende klub, Cycling Nord. Dog blev mesterskaberne skæmmet af to uheld, men ruten måtte også tage imod megen regn i flere omgange, hvilket gjorde forholdene ekstra svære.