DM til lille klub
Lille klub stort mesterskab
Den lille flugtskydningsforening stod i weekenden for den største turnering i klubbens historie. DM i disciplinen Compak sporting.
- Qua vores kvalitet på vores skydebane og det set up vi har, så har vi alligevel formået at tiltrække det og fået det tildelt, så det e vi rigtigt stolte af, siger formand i SVV Flugtskydningsforening, Jesper F. Greth.
I Compak sporting skyder man efter lerduer der kommer forskellige steder fra, med forskellig hastighed. 94 skytter har i weekenden skudt 150 skud hver.
Den lille klub løb med en guldmedalje. Kvindernes DM blev skudt hjem af lokale Sussi Jade .
Hos mændene vandt Christian E. Andersen fra København. Juniorrækken blev vundet af verdensmesteren Joans Prip.