DN klager igen over golfbane

 DN klager igen over golfbane

Danmarks Naturfredningsforening i Mariagerfjord har sendt en foreløbig klage til Naturklagenævnet over den byggetilladelse, som kommunen har givet til den omstridte golfbane mellem Hobro og Valsgaard.

Klagen er foreløbig, fordi Naturfredningsforeningen har svært ved at finde rundt i alle de regler og paragrafer, der er dispenseret fra i hele forløbet omkring etableringen af golfbanen.

Først i løbet af næste uge har naturfredningsforeningen overblik over reglerne, og så vil klagen blive fulgt op af en uddybet klage.

Den foreløbige klage skyldes, at byggetilladelsen fra Mariagerfjord kommune blev udstedt den 5. juli - og for at overholde klagefristen skulle klagen sendes nu.

Byggeriet af golfbanen er i fuld gang.


Seneste nyt

fra Nordjylland