Dom i sag om børneporno

Tirsdag faldt der dom i sagen om to nordjyders besiddelse af børneporno.

To nordjyder, en mand og en kvinde, blev tirsdag i retten i Hjørring fundet skyldige i besiddelse af børneporno, at have taget billeder i et omklædningsrum samt at have delt børnepornografisk materiale med hinanden.

Forud for domsafsigelsen erkendte kvinden sig delvist skyldig, mens manden nægtede sig skyldig i alle forhold. Begge endte de dog med at blive fundet skyldige.

Manden blev idømt 80 dages ubetinget fængsel, og kvinden fik 80 dages betinget fængsel samt samfundstjeneste. Desuden fik hun også forbud mod at have børn på besøg.

Kvinden er tiltalt for frem til den 15. november 1013 at være i besiddelse af fem børnepornografiske billeder samt for at have udbredt en børnepornografisk filmsekvens. Manden er tiltalt for i samme periode at være i besiddelse af seks børnepornografiske billeder samt for at have delt 30 børnepornografiske filmsekvenser.

De er også begge tiltalt for blufærdighedskrænkelse af flere uidentificerede piger i omklædningsrummet på Ebeltoft Idrætscenter i perioden fra den. 18. til den 24. februar 2013. Manden overtalte dengang kvinden til at optage en filmsekvens af pigerne, mens de var i bad. Kvinden var på daværende tidspunkt frivillig medarbejder hos Dansk Folkehjælp.

Indtil videre har ingen af dem anket dommen.


Seneste nyt

fra Nordjylland