Drabssigtet til nyt retsmøde

Den 23-årige mand fra Lyngså ved Sæby, der har siddet varetægtsfængslet for drabet på Tina Olesen, skal på ny i retten på mandag.

Til retsmødet den 10. januar klokken 13 i Retten i Hjørring bliver der besluttet, om den 23-årige skal løslades eller have sin varetægtsfængsling forlænget. Mødet bliver formentlig afholdt bag lukkede døre.

Derfor er politiet sparsomme med nye oplysninger. De arbejder videre med sagen, og undersøger også stadig den sigtedes alibi. Resultatet af politiets arbejde afgør udfaldet af mødet. Hvis beviserne mod den 23-årige ikke er stærke nok, bliver han formentlig løsladt.

-Vi undersøger stadig sagen bredt, og undersøger flere vinkler på sagen, som jeg ikke kan komme nærmere ind på, siger vicepolitiinspektør Torben Jensen fra Nordjyllands Politi til TV2/Nord.

Politiet er fortsat åbne for oplysninger.


Seneste nyt

fra Nordjylland