Drenge bliver ikke vaccineret

 Drenge bliver ikke vaccineret

I disse dage er Sundhedsministeren ved at forhandle aftalen om hpv-vaccinen på plads. Men den kommer kun til at dække piger fra 12-årsalderen.

Og det er en fejl, mener Iben Macdonald Larsen. I december fik hun foretaget et keglesnit af livmoderhalsen, da lægerne havde fundet kraftige celleforandringer.

Hun er siden blev anbefalet selv at få vaccinen - og at hendes dreng skal have den på et tidspunkt.

- I Grønland har de netop valgt at give vaccinen til både drenge og piger. Dels fordi drenge også er en del af smittekæden, men også fordi denne virus kan give en lang række kræfttyper hos mænd, siger hun til TV2/Nord.

Men Minister for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen (Kons.), afviser at drenge også skal være med i vaccinationsprogrammet:

- Det er ikke med i Sundhedsstyrelsens anbefalinger og derfor bliver drenge ikke en del af programmet, siger han til TV2/Nord.


Seneste nyt

fra Nordjylland