Dronningen på besøg
Foto: Nick Clark
Dronning Margrethe er ankommet til Skagens Museum. Se med på TV2/Nord kl. 11.28, vi sender ekstraudsendelse i anledning af det royale besøg.
Dronning Margrethe tilbringer dagen i dag i det nordjyske. Hun skal åbne en ny stor, international udstilling på Skagens Museum.
Udstilingen hedder Krøyer - i internationalt lys, og den kunstinteressede Dronning Margrethe kaster nu sit lys over Skagen.
- Vi er rigtig glade for, at hendes majestæt har vist interesse for Krøyer - i internationalt lys og har valgt at besøge Skagens Museum, for at se udstillingen og være med til at åbne den med manér, fortæller museumsdirektør på Skagens Museum, Lisette Vind Ebbesen, som glæder sig til at vise hendes majestæt udstillingen -og til at snakke kunst med hende.
Dronningen bliver dermed også den første, som får en omvisning i udstillingen. Dronningen bliver vist rundt i udstillingen af museets direktør og bestyrelsesformand Hans Jørgen Kaptain og skal senere nyde en frokost i den oprindelige Brøndums spisesal, som i dag ligger på Skagens Museum, inden selve åbningen af udstillingen.
Sidst Dronningen var til en officiel begivenhed på museet, var ved indvielsen af museets udvidelse helt tilbage i 1982.
Udstillingen Krøyer - i internationalt lys åbner for offentligheden fredag den 4. maj og varer til og med 2. september 2012.
Se med direkte på tv2nord.dk når Dronningen besøger Skagen.