Folketingsvalget er på vej. Den særligt nordjyske kamp om stemmer mellem Inger Støjberg og Mette Frederiksen er skudt i gang – og noget tyder på, at den måske skal udkæmpes på, hvem der kan være mest jysk, jævn eller folkelig.
Men hvorfor er der så stort fokus på det jyske i dansk politik? Og hvad betyder det overhovedet? Er det smart spin eller er der noget om snakken?
Halmballer står stablet på de gulnede marker med den septemberblå himmel som bagtæppe. Sortbrogede køer græsser lystigt på en skråning, mens traktorer suser frem og tilbage på landevejen i sensommersolen.
Det ligner et idyllisk postkort fra Nordjylland på strækningen mellem Aalborg og Hadsund. Men netop her tegner sig til at blive en politisk slagmark i det kommende valg.
Ikke bare statsminister Mette Frederiksen (S), men også Inger Støjberg, der er ny partileder for Danmarksdemokraterne, stiller op i den nordjyske muld og storkreds. Frederiksen med afsæt i Aalborg, hvor hun er opvokset, og Støjberg med baggrund i sin bopæl i Hadsund, hvor hun har boet i 21 år.
- Det ser ud til at blive ekstra spændende. Det er centrale og prominente personer, der kommer til at kæmpe om stemmerne i Nordjylland, konstaterer Søren Wormslev, politisk analytiker ved TV2 Nord.
TV2 Nord møder Søren Wormslev på Midtpunktsgrillen, der ligger på torvet i Hadsund. Det er en tirsdag formiddag, men frituren syder allerede, og der er en heftig trafik af handlende mennesker, indkøbsvogne og biler.
”Jeg støtter Inger Støjberg <3” står der på bagruden af en Skoda. Valgkampen er i gang, selvom den ikke officielt er i gang.
Kan man sige, der bliver kæmpet en kamp om jyske og jævne værdier?
- Lige nu kan man godt fornemme, at nogle slår på, at de er jyske eller lyder jyske. Eller gør noget, som er jysk, hvad det så end er. Det er et forsøg på at vise, at man ikke tilhører den her ‘elite’, og der er blevet talt om de såkaldt københavnske saloner, siger Søren Wormslev.
Lyt som podcast:
Da Inger Støjberg præsenterede sit nye parti ved den historiske Hvidsten Kro, var det også med en klar appel til ‘almindelige mennesker’.
- Det her parti skal afspejle, at det er et parti for folk, som er flest. Som står op hver morgen og går på arbejde, lød det.
Og på hjemmesiden, præget af blå, røde og hvide farver, vajer Dannebrog som en del af logoet – flankeret af partiformanden – står der, at der "simpelthen er blevet for langt fra Christiansfeld til Christiansborg”.
- Det er et forsøg på at italesætte noget, som måske ikke handler om geografi, men om noget mere kompliceret, siger Søren Wormslev.
Alene i Nordjylland er der også forskel på, om man bor i Aalborg eller i byer udenfor, for også her vil nogle føle sig på afstand af udviklingen, forklarer han.
- Der er nærmere tale om en konflikt, der handler om nogle sociale skel i samfundet, som ikke er blevet mindre de seneste år, som får folk til at føle, at beslutningstagere er langt væk fra folket.
Forskellen mellem Jylland og København er i højere grad et spørgsmål om følelser end kilometer i afstand, lyder det Johannes Andersen.
Han er samfundsforsker og lektor emeritus ved Aalborg Universitet, hvor han i mange år har forsket i demokrati og vælgeradfærd.
Man vil i den kommende valgkamp kæmpe på, at ‘du er jo ikke rigtig jyde’.
- Hele debatten om 'det jyske' er rigtig interessant. For der er mange borgere, som føler sig udenfor, forklarer Johannes Andersen og tilføjer, at det ikke nødvendigvis er et jysk fænomen.
Vi møder ham på Grønlands Torv i det østlige Aalborg. Samme sted som TV2 Nord 2019 mødte Mette Frederiksen i det, hun beskrev som sin barndommens gade, selvom hendes barndomshjem er beliggende på en villavej – dog i den umiddelbare nærhed.
Hvor Grønlands Torv engang var et belastet kvarter, er området i dag fredeligt. Under interviewet går folk frem og tilbage fra Lidl, fitnesscenteret og apoteket, mens de grønne områder sirligt bliver vedligeholdt.
- Nu er der jo flere historier og dimensioner i det, som Mette Frederiksen kalder sin barndommens gade. Mette Frederiksen har altid været socialdemokrat med hjertet til venstre, og der er ikke noget bedre end sådan en myte med baggrund i et ægte arbejderkvarter.
På Socialdemokratiets hjemmeside præsenteres Mette Frederiksen også på forsiden som statsminister, formand - med udgangspunkt i Nordjylland, Aalborg Øst.
Mere står der ikke i biografien.
- Men det er altså ikke her, hendes livslange udvikling har fundet sted, forklarer Johannes Andersen og bemærker, at det samme er gældende for Inger Støjberg.
Ifølge samfundsforskeren "skal man ikke lyve ret meget om, hvad man har gjort".
- Så får man voldsom kritik. Og medierne elsker at tage små fortalelser op, som vi så dengang, Mette Frederiksen stillede sig op på Grønlands Torv.
Med de sociale mediers indtog i den politiske kommunikation, er det også blevet muligt at vise andre sider end de rent professionelle.
- Tidligere ønskede politikere jo ikke, at man fik indblik i deres privatsfære, men i dag åbner de køleskabet. Det er helt sikkert, at der er en hensigt med det, siger Søren Wormslev.
For Mette Frederiksen gælder det blandt andet et meget omtalt billede af en makrelmad på det sociale medie Instagram, men det indbefatter også huslige gøremål som vinduespudsning. Og der er en klar strategi bag de iscenesatte upolerede opslag, som hun - eller hendes kampagnefolk - deler.
- Politikerne forsøger at vise, at de også lever et almindeligt liv, selvom de også færdes i magtens cirkler i København. Jeg ved ikke, hvad man vil signalere ved at vise, at man spiser makrelmadder eller kamsteg. Det er vel et forsøg på at vise, at man også er et 'almindeligt menneske', siger Søren Wormslev.
Ifølge Johannes Andersen er makrelmadden "forældet".
- Det er et levn og forsøg på at vække den gamle arbejderkultur til live igen. Men den er altså væk nu.
- Mette Frederiksens forsøg på at være folkelig, den er simpelthen for defineret af at være kommet på baghjul. Den er alt for udspekuleret, den er alt for strategisk, den er alt for tilrettelagt.
Det gælder også nyere opslag, hvor statsministeren går på scenen til en Kandis-fest og synger med på 'Tarzan Mama Mia'.
- Hun skal være en anelse mere folkelig end folkelig. Alle ved, når en statsminister går på scenen, så er det meget iscenesat. Hun vil matche den folkelighed og den følelse, Inger Støjberg formår at skabe, vurderer Johannes Andersen.
Inger Støjberg er kendt for at drikke Cola Zero og spise hvidt brød med lys pålægschokolade til morgenmad. Og i stil med statsministeren deler hun billeder af sin mad på social medier, ligesom hun viser på video, at også hun tanker dyr benzin.
Mad er en identitetsmarkør, som både Inger Støjberg og Mette Frederiksen bruger hyppigt, fordi "det er en del af hverdagen", forklarer Johannes Andersen.
- Den måde, Inger Støjberg fører kampen på, er ikke med store armbevægelser. Det er på følelser. Følelsen af at være sat udenfor. Hun er så nem at spejle sig i, for hun har den her retfærdige kamp mod systemet.
Det er særligt Inger Støjbergs kamp mod systemet, og hvad hun opfatter som en uretfærdig dom i rigsretssagen, der har en betydning for, at mange kan spejle sig, mener Johannes Andersen.
Et oprør har altid godt af myter. Inger Støjberg laver jo oprør med sin systemkamp, og hun fremstår som en Jeanne d'Arc.
Han betegner Inger Støjberg som et 'oprør'.
- Og der, hvor hun kan vinde, er ved at tage nogle af Socialdemokratiets vælgere, og derfor er det helt afgørende, at de mobiliserer en tilsvarende historie, der kan matche Inger Støjbergs. Derfor gør Mette Frederiksen, som hun gør.
Der er en helt klar årsag til, at politikerne forsøger at appellere til det såkaldt jyske, jævne eller folkelige. Det er Søren Wormslev og Johannes Andersen enige om.
- Der er faktisk rigtig mange borgere, der føler sig sat uden for udviklingen. Nogle af de undersøgelser, jeg har været med til at afdække, viser, at op mod 20 procent føler sig uden for.
- De føler sig ikke set, og derfor er der en relativ stor gruppe af borgere, som der politisk set er mulighed for at vække, mener Johannes Andersen.
Han peger på blandt andet strukturreform i 2007, som reducerede antallet af kommuner fra 275 til 98.
- Der foregår og har foregået en centralisering. Og den betyder, at nogle mennesker føler sig mere på afstand. Det er især dem, der bor i halvstore byer, der ser og mærker, at 'nu lukker Brugsen også. Og næste gang er det skolen'. De har virkelig oplevet centraliseringen.
Den oplevelse man kan have af at være kommet på afstand af et system, den er så nem at spejle sig i på den måde Inger Støjberg som person udtrykker sig.
Ifølge Søren Wormslev er der i den politiske kommunikation sket en forstærkning af italesættelsen mellem by og land, som han ikke har set tidligere.
- Det her mellem Jylland og København synes jeg ikke, vi har haft så tydeligt, som vi har nu. Den har sådan nogle undertoner af, at alle jyder er ens. Og det er de jo ikke. Vi er jo vidt forskellige. Det nok fortænkt, at der er noget særligt definerende for jyder og københavnere.
- Det er jo ikke et spørgsmål om, om man skal vælge den, der spiser makrelmadder eller kamsteg. Det er at forsimple demokratiet. Et demokrati, som masser af mennesker i andre dele af verden misunder os. Og det skal vi som vælgere også tage alvorligt.
Selvom valgkampen ikke officielt er i gang, så løber politikerne stærkt allerede, og blikket vil i høj grad blive rettet mod Nordjylland - og særligt mod Hadsund og Aalborg, vurderer Johannes Andersen.
Betyder det noget at være jysk i dansk politik?
- Nej ikke reelt.
Så det er en kamp om folkelighed?
- Det er en kamp om følelsen af folkelighed.
- Og hvis det drejer sig om, hvem der er stærkest på folkelighed, så er Inger Støjberg helt klart den, der fører på point, slutter Johannes Andersen.
Se programmet 'Jyderiget' her:
Artikel og program er lavet af Emma Fjordbak og Michael Guldbrandt.
Redaktør: Anders Leonhard.
