Dykkere tilbyder hjælp med miljøfarlige skibsvrag

 Dykkere tilbyder hjælp med miljøfarlige skibsvrag

Aalborg Sportsdykkerklub vil hjælpe med at indsamle fotos og registreringer.

På nordjysk initiativ tilbyder en gruppe dykkere nu uden beregning at hjælpe staten med at fotografere og registrere miljøfarlige skibsvrag omkring Danmark. Det oplyser P4 Nordjylland.

- De mange danske fritidsdykkere foretager hvert år et stort antal dyk på vrag. Vores forslag går ud på at foretage en koordineret indsamling af fotos og øvrige registreringer, så myndighederne kan få et brugbart materiale og et bedre overblik over forureningstruslen, fortæller Jens Peter Seerup fra Aalborg Sportsdykkerklub, som er ophavsmand til idéen.

Dykkerne har kontaktet både Farvandsvæsnet og Søværnets Operative Kommando, men de har endnu ikke fået endeligt svar på, om myndighederne ønsker den gratis hjælp.


Seneste nyt

fra Nordjylland