Efter pressemøde om mink: Statsminister sender direkte besked til nordjyderne

Her til aften har statsminister Mette Frederiksen lavet et Facebook-opslag. Heri opfordrer hun nordjyderne til at gå forrest i forbindelse med at få banket coronasmitten ned.

Onsdag afholdt landets statsminister Mette Frederiksen pressemøde. Her kom hun med en nedslående nyhed til alle i og omkring minkindustrien. Meldingen var klar. Alle mink skulle aflives, idet der er kommet en mutation af coronavirussen blandt dyrene, som dermed kan bringe effekten af en fremtidig coronavaccine i fare.

quote Jeg håber og tror på, at I (red. nordjyder) nu vil gå forrest i at banke smitten ned

Statminister, Mette Frederiksen

Endvidere bebudede statsministeren, at det er nødvendigt med flere restriktioner i de kommuner, hvor den muterede smitte vurderes at være udbredt.  Det kommer til at ramme syv nordjyske kommuner. Her er der tale om Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Vesthimmerland, Thisted og Læsø.

- Som født og opvokset i Aalborg – og som en, der stadig føler mig mest hjemme i Nordjylland – så ved jeg, at nordjyder er gæve folk. Og det er der i sandhed brug for, for dette bliver en hård omgang. Jeg håber og tror på, at I nu vil gå forrest i at banke smitten ned. Som I tidligere viste det i Hjørring, skrev statministeren på Facebook.

De øgede restriktioner arbejder Sundhedsmyndigerne på i øjeblikket, og de vil blive præsenteret tordag. Nogle timer efter pressemødet kom Mette Frederiksen med en direkte besked til nordjyderne.


Seneste nyt

fra Nordjylland