Efterlysning: 35-årig mand forsvundet

Nordjyllands Politi efterlyser en 35-årig mand, som har været forsvundet siden september.

Nordjyllands Politi efterlyser en 35-årig grønlandsk mand, som ikke er set siden september, hvor manden forsvandt fra sin bopæl på Thulevej 2 i Aalborg Øst.

- Ingen har set eller haft kontakt med den 35-årige siden den 16. september 2014 om formiddagen. Vi vil gerne i kontakt med ham, så vi opfordrer alle, der måtte have oplysninger i sagen om henvende sig til os, siger kriminalassistent Find Heine Sørensen fra Nordjyllands Politi, der oplyser, at Nordjyllands Politi først modtog anmeldelsen for nylig.

Den grønlandske mand beskrives som 170-175 centimeter høj og spinkel af bygning. Han har sort, kortklippet hår.

Oplysninger i sagen kan gives til Nordjyllands Politi på 114.


Seneste nyt

fra Nordjylland