EFTERLYSNING af hjemmerøvere

Politiet beder offentligheden om hjælp til at finde de to gerningsmænd, der i går aftes begik hjemmerøveri mod en 83-årig mand fra Vrå.

Nordjyllands Politi beskriver de to røvere som værende mellem 17 og 20 år. De talte begge med lokal accent og var iført mørkt tøj og en mørk maske. Den ene bar hvide sko, mens den andens var sorte. Politiet vil meget gerne høre fra borgere, hvis de har set en bil i området lørdag aften.

Ordensmagten har en stærk formodning om, at røverne er fra nærområdet. Foruden deres lokale accent sagde den ene af personerne til offeret: "Kom med pengene - oppe i byen siger de, at du har mange af dem".

Nordjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.


Seneste nyt

fra Nordjylland