Efterlysning afblæst: Politi takker for hjælp

Nordjyllands Politi har halv ti torsdag formiddag fundet den 48-årige mand, der var gået hjemmefra.

Den 48-årige mand fra Assens ved Mariager, der tidligt torsdag morgen forlod sit hjem uden telefon og med udsagn om, at han ikke ville komme tilbage igen, er nu fundet i god behold.

Der var sat gang i en stor eftersøgning med flere hundepatruljer, og politiet sendte også tidligere en efterlysning ud, og indsatsen har nu resulteret i, at den 48-årige er fundet.

På deres twitter-profil takker Nordjyllands Politi for den hjælp, de har fået i forbindelse med eftersøgningen.


Seneste nyt

fra Nordjylland