Efterskole fik et føl

Vittrup Efterskole fik torsdag morgen endnu en beboer. Hesten Lysa havde helt uventet folet henover natten.

Onsdag aften var flere elever fra Vittrup Efterskole ude at ride på den lånte hest Lysa. Lærere og elever havde talt om at hun var blevet lidt rund i det, men var blevet enige om, at hun nok blot havde taget godt for sig i buffeten af markens forårsgræs.

De blev derfor noget overraskede, da Lysa pludselig var blevet slank og gik med et føl. Hestens ejer blev mindst ligeså overrasket over den nye familieforøgelse. Han får om en uges tid de to heste hjem.


Seneste nyt

fra Nordjylland