To eftersøgte anholdt ved rockerfest
Foto: TV2/Nord (Arkivfoto)
Ved en fest hos Bandidos i Esbjerg kunne politiet anholde to eftersøgte mænd.
Ved en rockerfest i Esbjerg kunne politiet anholde to mænd, der er eftersøgt for røverilignende forsøg i Aalborg.
Festen var slet kommet i gang, da politiet i Esbjerg kunne anholde to eftersøgte mænd, som Nordjyllands Politi har ledt efter.
Rockergruppen Bandidos har fredag inviteret til fest i Esbjerg, og derfor er politiet mødt talstærkt op.
Det lykkedes at anholde de to, da man gennemgik alle festgæsterne, efterhånden som de ankom.
De to unge mænd er eftersøgt for det, som politiet kalder et røverilignende forsøg i Aalborg for et par uger siden.
En kvinde mødte op i en kombineret frisør og tatovørforretning, fordi
hun var utilfreds med det arbejde, hun havde fået udført på stedet.
Hun havde betalt 6000 kroner for oppyntningen, men ville have 8000 kroner retur. Ifølge Nordjyllands Politi så mener man, at de to unge mænd også var til stede for at virke truende.
Det lykkedes politiet at nå frem tidsnok til at anholde kvinden, men de to mænd nåede at forsvinde.
De vil nu blive bragt til Nordjylland, hvor de lørdag fremstilles i grundlovsforhør.
/ritzau/