Ekspert om udligningsreform: - Væsentlig bedre for Nordjylland end forventet

Forårets forhandlinger på Christiansborg har gjort udligningsreformen bedre set med nordjyske briller ifølge professor i økonomistyring, Per Nikolaj Bukh. Men politikerne skal dog ikke være stolte af deres værk.

- Umiddelbart er det ekstraordinært godt set med de nordjyske kommuners briller.

Sådan vurderer, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, den netop præsenterede og længe ventede udligningsreform.

Det er blevet kritiseret, at Socialdemokratiet lagde op til at favorisere flere af kommunerne på Vestegnen. Den favorisering er ikke tydelig i det endelige resultat, og de penge er nu i stedet sendt til blandt andet Nordjylland.

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Den kommunale udligning handler om at fordele penge mellem de 98 kommuner, for at sikre at alle kommuner har råd til ens service for borgerne.

I alt bliver 19,3 milliarder omfordelt.

Oprindeligt skulle 0,5 milliarder ekstra uddeles til kommunerne, men dét beløb er i forårets forhandlinger blevet hævet til 1,7 milliarder. Og ud af det beløb får Nordjylland tildelt en større portion procentvis end de andre regioner, hvis man holder det op med antallet af indbyggere. I alt får Nordjylland 469,8 millioner kroner i ekstra udligning.

- Udligningsreformen er set med nordjyske briller blevet bedre efter det første udkast, vi så i februar, hvor corona endnu ikke havde ramt. Umiddelbart får de mindre velstillede kommuner lidt lettere ved at yde det samme serviceniveau som i andre kommuner. Jeg tror dog ikke, at det er retfærdigt nok, men det er blevet bedre, fortæller Per Nikolaj Bukh til TV2 Nord.

HOVEDPUNKTER I AFTALEN OM ET NYT UDLIGNINGSSYSTEM

Flere penge til udligningssystemet

Med reformen af udligningssystemet bliver der ifølge aftalepartierne skabt et mere robust og enkelt system, som vil give kommunerne stabilitet og forudsigelighed om de økonomiske rammer.

I alt medfører aftalen, at der flyttes cirka 1,4 milliarder kroner til landets 30 yderkommuner. Hovedbidragsyderne er stadig særligt Gentofte og Rudersdal.

 

Udligningssystemet får tilført op til 6,5 milliarder ekstra fra staten i 2021 og 5,5 milliarder kroner varigt.

 

Der kommer et særligt tilskud til udsatte yder- og ø-kommuner på 1,5 milliarder kroner og et tilskud til udsatte hovedstadskommuner på 0,6 milliarder kroner.

 

Den såkaldte 'hovedstadsudligning' bliver afskaffet, og der bliver sat et loft over kommunernes rabat fra overudligningsordningen.

 

 

Flere penge til kommuner med mange ledige og svage ældre

Aftalen justerer en masse ting, der har været efterspurgt længe.

  • Blandt andet kan kommunerne fremover i højere grad regne udgifter til dagpenge med i opgørelsen af deres behov for udligningspenge. 
  • Hvis der pludselig bliver ekstra mange ledige i en kommune, vil kommunen få et særligt tilskud. 
  • Udlændingeudligningen, der udløser penge til kommuner med særligt mange udlændinge, halveres. 
  • Der er forskel på, hvor længe borgere lever, og hvor svage eller friske, de er, mellem kommunerne. Aftalen sender flere penge til kommuner, hvor borgerne har en lav gennemsnitlig levetid, og som har høje udgifter til ældrepleje. 

 

Udlændingeudligningen halveres

Udlændingeudligningen, der tilgodeser kommuner med en høj koncentration af indvandrere, bliver halveret. Det har særligt været Venstres store ønske. 

 

Venstre og Konservative kritiserede, at regeringens udspil til en ny udligningsreform særligt tilgodeså socialdemokratiske kommuner på Københavns vestegn. 

 

 

Indkomstskatten skal holdes i ro

Kommunernes indkomstskat skal under ét holdes i ro.

 

Kommuner med tab får dog mulighed for tilsvarende at øge indkomstskatten og selv beholde de ekstra indtægter. Til gengæld etableres en tilskudsordning til skattenedsættelser, som svarer til rammen for skattestigninger.

 

Over fem år går staten så ind og finansiere de manglende indtægter, som kommunerne måtte få ved at sætte skatten ned.

 

 

Særlig aftale mellem S og V

Forliget er aftalt, så enkelte partier ikke har vetoret.

 

Samtidig har regeringen og Venstre ekstraordinært lavet et delforlig, der betyder, at de hver især ikke vil foretage grundlæggende ændringer af det kommunale tilskuds- og udligningssystem, uden at der er enighed om det mellem de to store partier.

Se mere

En af de mest markante ting ved reformen er ifølge Per Nikolaj Bukh, at Venstre virkelig har fået sat sit aftryk i forhandlingerne.

- Det er blevet kritiseret, at Socialdemokratiet lagde op til at favorisere flere af kommunerne på Vestegnen. Den favorisering er ikke tydelig i det endelige resultat, og de penge er nu i stedet sendt til blandt andet Nordjylland, siger Per Nikolaj Bukh.

02:49

VIDEO: Se interview med professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.

Luk video

Læsø reddet

Samtlige nordjyske kommuner får flere penge at arbejde med, men særligt Læsø springer i øjnene. De får 10.794 millioner kroner tilført årligt. 

- Det lyder ikke af meget, men det er vildt mange penge, de har fået på Læsø, når der ikke er tale om flere beboere. Der er flere ø-kommuner rundt omkring, der er blevet reddet, og det har faktisk været billigt. Hvis Læsø ikke havde fået hjælp, så skulle man nok overveje om kommunen overhovedet skulle drives fremadrettet, forklarer Per Nikolaj Bukh.

Beløbene til de nordjyske kommuner fordeler sig ganske pænt, men Per Nikolaj Bukh mener overordnet set, at der kunne være gjort endnu mere for at fordele penge fra landets rige kommuner til de fattige.  

- Jeg tror ikke, at udligningsreformen kommer til at betyde den udligning, som man i virkeligheden ville kunne have opnået. 

Læs også Læsø-borgmester: - Vi har fået forlænget vores levetid som selvstændig kommune

Pinagtigt forløb

Det er regeringen, Venstre, SF, Radikale og Alternativet, der tirsdag præsenterede den nye udligningsreform. Og vejen til den endelig aftale har næppe været let.

- Det er så forfærdelig en proces, som man ikke vinder noget på i Folketinget. Jeg synes faktisk ikke, at det arbejde her er noget, politikerne skal være stolte af efter så langstrakt og pinagtigt et forløb, siger Per Nikolaj Bukh.

Læs også Ny udligning begejstrer i Aalborg og Frederikshavn

Udligningsreformen bærer i høj grad præg af politiske holdninger, og der mener professoren i økonomistyring, at politikerne i stedet skulle have fokuseret mere på de problematikker, der tidligere har kendetegnet udligningssystemet. 

Han hæfter sig også ved, at kommunerne fremover får lettere ved at gennemskue, præcis hvor mange penge de kan bruge et godt stykke ud i fremtiden. Det er ikke nødvendigvis godt.

- Vi kalder det stabilitetens forbandelse. Det er rart at vide, hvor meget der kan bruges til næste år, men hvis vi ser fem-syv år ud i fremtiden, så er den stabilitet måske ikke så god, siger Per Nikolaj Bukh.

Med stabilitet gives der nemlig samtidig afkald på fleksibilitet.

Modellen er meget låst, og jeg synes ikke, at man har taget ved lære af tidligere erfaringer. Jeg ville være lykkelig, hvis politikerne bad nogle der kan regne på de her ting om hjælp. Jeg har en masse dygtige kollegaer rundt omkring, der ville kunne hjælpe.

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

- Modellen er meget låst, og jeg synes ikke, at man har taget ved lære af tidligere erfaringer. Jeg ville være lykkelig, hvis politikerne bad nogle der kan regne på de her ting om hjælp. Jeg har en masse dygtige kollegaer rundt omkring, der ville kunne hjælpe, siger Per Nikolaj Bukh. 

Selvom modellen ifølge ham mangler fleksibilitet, så vurderer han alligevel, at udligningsreformen vil stå ved magt en del år.

- Den må simpelthen komme til at køre nogle år, slutter Per Nikolaj Bukh.