EM i fodbold kommer til Aalborg

Danmark er blevet udpeget som vært for EM-slutrunden for U/21-landshold i sommeren 2011. En af værtsbyerne er Aalborg.

Dansk Boldspil-Union fik i dag besked om, at EM i 2011 for U/21-landshold i fodbold skal afvikles i Danmark.

DBU har derefter udpeget Århus, Aalborg, Herning og Viborg som værtsbyer.

Værtsskabet glæder U/21-landsholdets træner Keld Bordinggaard.

- Den slutrunde giver os de ultimative præmisser for arbejdet med 88, 89 og 90 årgangene. Som fødte deltagere kan vi arbejde udviklingsorienteret frem til slutrunden og dermed optimere mulighederne for at toppe og præstere maksimalt ved selve slutrunden. Det er den ultimative model, siger Keld Bordinggaard til www.dbu.dk.


Seneste nyt

fra Nordjylland