En anholdt efter fodboldkamp
En man blev i aftes anholdt efter AaB's kamp mod Silkeborg.
Politiet fulgte i går en bus med 30 fans, der fredag aften havde fulgt AaB's kamp i Silkeborg.
- Vi ved, der har været problemer i Silkeborg med nogle af de nordjyske fans, så vi følger efter bussen, fordi vi skal se, hvor de skal hen. Vi er ikke interesseret i, at de skal ind til byen og skabe flere problemer, siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi.
Da bussen stoppede på Sønderbro, var der angiveligt flere af passagererne, der løb væk fra bussen.
Politiet anholdte en mand på 25 år for gadeuorden. Manden har tilbragt natten i detentionen, men bliver løsladt her til morgen.