De besværlige børns paradis

Seksuelle overgreb, tæsk, indespærring og psykisk terror. Det var hverdagen på kostskolen Gravenshoved, lyder det fra tidligere elever. I 30 år er de ikke blevet hørt. Nu vil de lyttes til.

"Stedet emmer af ren idyl. Hvis man ikke lige vidste det i forvejen, ville man have svært ved at tro det; at skolens 24 børn er nogle af Nordjyllands vildeste".

Under overskriften "De besværlige børns paradis" blev anbringelsesstedet Gravenshoved Kostskole beskrevet som et alternativ til "et sygt skolesystem" i en artikel i Aalborg Stiftstidende. 

quote Det er ikke hver dag, jeg tænker på selve kostskolen, men jeg mærker følgerne af den hver eneste dag.

Mads Vigeholm, tidligere elev på Gravenshoved Kostskole

Det var i 1991, den daværende forstander fortalte, at han ikke havde "meget til overs for moderne pædagogik", og på det tidspunkt havde Nordjyllands Amt siden 1964 sendt såkaldt adfærdsvanskelige børn og unge ned til skolen, der ligger ved Christiansfeld i Sydjylland.

Men for en lang række tidligere elever var tiden på skolen alt andet end et paradis. Faktisk var det helvede, fortæller flere af de tidligere anbragte børn.

- Vi var børn

Avisartiklen til trods havde mange ikke hørt om Gravenshoved Kostskole. Og slet ikke at der i årevis skulle være fundet misrøgt og krænkelser sted.

I hvert fald ikke før oktober 2021, hvor en række tidligere elever stod frem i offentligheden med deres beretninger.

I et åbent brev til skoleforvaltningen i Aalborg Kommune berettede 31 tidligere elever om misbrug og vanrøgt.

Uddrag af brevet til Aalborg Kommune.
Uddrag af brevet til Aalborg Kommune.

Det var første gang, de tidligere elever i forening og samlet flok tog kontakt til myndighederne og fortalte deres historier:

"Vores oplevelser dækker over absolut frihedsberøvelse, overvågning, magtmisbrug, fysisk og psykisk vold, seksuelle overgreb og krænkelser. Det var ikke noget, der skete en gang imellem, det var vores hverdag. Vi var børn i alderen 8-18, endda på trods af at målgruppen var børn på 8-14 år.”

Lyt til fortællingen som podcast:

"Selvom vi var børn og unge dengang, så husker vi alle i dag den frygt og den vold, vi levede med dagligt. Det har sat sine spor, og mange af os er stadig ødelagt efter vores ophold. Vi har store og dybe ar på sjælen, som stadig forfølger os. Minder der er så grusomme, at de er svære at leve med eller tænke tilbage på."

Aalborg Kommune reagerede ved at melde sagerne til Syd- og Sønderjyllands Politi. En uafhængig advokatundersøgelse blev igangsat - en undersøgelse der stadig er i gang, for der er tale om mange nordjyske børn og unge, som gennem tidens løb blev sendt sydpå, fordi de var "besværlige".

Sendt væk hjemmefra

Kostskolen var en skole for såkaldte problembørn, der ikke passede ind i almindelige skoler. I 28 år drev og ejede Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt skolen i Sønderjylland, hvor ‘de besværlige’ børn blev sendt hen. 

Langt fra deres bopæl. Nogle af de tidligere elever oplevede det som en tvangsfjernelse, og det var ikke med deres gode vilje, at de blev anbragt.

quote Pædagogen tog armen og svingede den hele vejen og smækkede mig sådan én i nakken og i hovedet, så jeg fløj tilbage i gulvet og blev kastet ned.

René Vinding Christensen, tidligere elev på Gravenshoved Kostskole

Efter de 31 tidligere elever afleverede deres vidnesbyrd og klage til Aalborg Kommune voksede gruppen af tidligere elever med ubehagelige oplevelser fra kostskoletiden. I dag indgår over 100 beretninger om krænkelser i advokatundersøgelsen.

Det var igennem blandt andet en Facebook-gruppe, de fandt sammen. En gruppe som skulle samle vidnesbyrd fra kostskolen, og som tidligere elev René Vinding Christensen meldte sig ind i.

René Vinding Christensen og Mie Hertzberg, var nogle af de første til at stå frem med beretninger fra deres barndom på kostskolen.
René Vinding Christensen og Mie Hertzberg, var nogle af de første til at stå frem med beretninger fra deres barndom på kostskolen.
Foto: Mick Knive Anderson

Ingen lyttede

René Vinding Christensen gik på kostskolen i cirka halvandet år fra begyndelsen af 1990. Han blev sendt dertil, fordi han ikke ønskede at gå i skole, der hvor han skulle have begyndt i 8. klasse.

Aftalen var, at han skulle være der en måned, og så se om han havde lyst til at fortsætte. Han deltog straks i en undervisningstime, da han ankom med sine forældre. Da timen sluttede, var hans forældre kørt hjem. Det fik ham til at gå i sort, og han begynde at græde.

- Pædagogen tog armen og svingede den hele vejen og smækkede mig sådan én i nakken og i hovedet, så jeg fløj tilbage i gulvet og blev kastet ned. Jeg fik presset hovedet ned i et hårdt gulvtæppe, og hun smed sig på ryggen af mig, vred mine arme om på ryggen og gav mig et knæ i ryggen.

René fortalte om sine oplevelser i forbindelse med offentliggørelsen af klagerne om krænkelser til Aalborg Kommune.

- Hun råbte og skreg: 'Hvad fanden jeg bildte mig ind, og hvad fanden jeg havde gang i. Jeg kunne kraftedme ikke være bekendt at lade andre stå at vente på mig'. Og dér skulle jeg så ligge, til jeg holdt op med at græde og sige undskyld for min opførsel, husker René Vinding Christensen.

Han forsøgte at fortælle sine forældre om, hvordan han havde det på skolen. Men de var blevet forberedt af skolens daværende forstander på, at børnene ville fortælle historier, der ikke passede. Så René kom ikke hjem efter den første måned, men blev tvunget til at blive på kostskolen.

- Der er nogle (tidligere elever red.), der den dag i dag ikke taler med deres forældre, fordi de ikke er blevet troet på, fortæller René Vinding Christensen.

René Vinding Christensen havde ikke tænkt sig at dele sin historie, men hvis han tav, ville det være det samme som at lade sine tidligere skolekammerater i stikken, har han fortalt.
René Vinding Christensen havde ikke tænkt sig at dele sin historie, men hvis han tav, ville det være det samme som at lade sine tidligere skolekammerater i stikken, har han fortalt.

Pædagog-studerende sagde fra

De tidligere elever har fortalt, at krænkelserne fandt sted fra 1985-1986 indtil lukningen i starten af 1990’erne - som ikke var på grund af krænkelserne. TV2 Nord har forsøgt at forholde tidligere ansatte beskyldningerne. Uden held.

En forhenværende pædagogisk ansat på Gravenshoved stod dog anonymt frem og bekræftede elevernes oplevelser.

- Jeg forsøgte at sige fra i starten, men det var der ikke noget, der hed - så kunne man gå, fortalte den tidligere ansatte, som også kontaktede kommunen efterfølgende:

- Der blev man jo også bare afvist. Det er der ingen, der rigtigt tager notits af eller gider at høre på. Den ene sagde direkte til mig, at det nok var noget, jeg fandt på.

Henvendelser til TV2 Nord

Kontrolleret

Samme oplevelse havde Mie Hertzberg. Hun blev anbragt i 1991 og var udsat for både fysisk afstraffelse og psykiske overgreb og husker særligt ét et overgreb fra en af de voksne på skolen.

- Personen nev og mishandlede mine fingre, trådte på mig med sine træsko og skreg ind i mit hoved, at jeg ikke duede til noget og aldrig ville blive andet end et nul, fortæller Mie Hertzberg.

Sammen med René var Mie Hertzberg en del af de 31 tidligere elever fra kostskolen, som sendte et brev til Aalborg Kommune i oktober 2021.
Sammen med René var Mie Hertzberg en del af de 31 tidligere elever fra kostskolen, som sendte et brev til Aalborg Kommune i oktober 2021.
Foto: Mick Knive Anderson / TV2 Nord

Hun turde ikke fortælle sine forældre, hvordan det var på skolen, hvor hun oplevede at blive kontrolleret døgnet rundt. Helst skulle man være glad og positiv og skrive breve hjem, som blev læst og kontrolleret af skolen. Og var man ikke glad, så blev man straffet, husker Mie Hertzberg.

quote Der har ikke været ikke mange dage i mit liv, uden jeg har tænkt på Gravenshoved. Det følger mig alle steder.

Mie Hertzberg, tidligere elev på Gravenshoved Kostskole

- Når jeg ser et eller andet i avisen eller et andet sted, hvor nogen bliver uretfærdigt behandlet, så påvirker det mig meget mere end det ville have påvirket et ’almindeligt menneske’. Hele mit følelsesregister fra dengang kommer frem.

Mads' mareridt

En anden tidligere elev, som TV2 Nord har talt med, er Mads Vigeholm fra Terndrup. I to år var han elev på kostskolen.

- At to år har haft så stor indflydelse på mit nu 43-årig lange liv, siger også noget om, hvor grimt det var.

Han beskriver det som 'helvede, forfærdeligt og ødelæggende'

- Det har nok gjort, at jeg ikke har været i stand til at håndtere det liv, jeg gerne ville have haft.

Foto fra Gravenshoved Kostskole, der fra 1964 til 1992 var ejet af Aalborg Kommune og drevet af Aalborg Amt. Skolen er i oktober 2021 anmeldt af Aalborg Kommune til Syd og Sønderjyllands Politi for mishandling, overgreb og seksuelle krænkelser af de anbragte børn, der hovedsageligt kom fra Aalborg og Nordjylland.
Foto fra Gravenshoved Kostskole, der fra 1964 til 1992 var ejet af Aalborg Kommune og drevet af Aalborg Amt. Skolen er i oktober 2021 anmeldt af Aalborg Kommune til Syd og Sønderjyllands Politi for mishandling, overgreb og seksuelle krænkelser af de anbragte børn, der hovedsageligt kom fra Aalborg og Nordjylland.
Foto: René Vinding Christensen

Som 9-årig blev Mads Vigeholm anbragt langt fra sit hjem i Solbjerg, hvor han primært boede hos sin mor.

- Jeg blev set lidt som et problembarn med 'krudt i røven', og jeg fungerede ikke så godt socialt i den almindelige folkeskole, fortæller han.

Derfor blev Mads Vigeholm i 4. klasse sendt til kostskolen Gravenshoved i Sønderjylland, hvor han mindes mange episoder med misrøgt. Blandt andet i forbindelse med spisning.

Hør Mads Vigeholm fortælle om sine oplevelser på Kostskolen.

- Jeg havde kvalme og sagde, at jeg ikke kunne spise noget. Det ville lærerne ikke høre på, så jeg prøvede igen at fortælle, at jeg havde det dårligt og ikke kunne spise det.

- Så kastede jeg op ned i en skål med sveskegrød, og så brød helvede løs, siger han, og beskriver hvordan han blev rykket op fra bordet og slæbt ind i et tilstødende klasselokale.

Derefter kom læreren ind i lokalet og satte skålen med sveskegrød og opkast foran ham efterfulgt af en ske, fortæller Mads Vigholm.

- Han sagde, 'du får ikke lov til at komme ud herfra, før du har spist det her svineri'. Det prøvede jeg selvfølgelig, men jeg kastede op hver gang.

Ydmyget

Flere episoder sidder stadig i Mads Vigeholm. På skolen begyndte han at tisse i sengen om natten, hvilket han ikke havde gjort tidligere.

- Jeg blev hevet ud i vores opholdsstue, hvor jeg skulle stå i mine underbukser. Så blev de andre kaldt ud, og ingen fik lov at gå, før jeg havde tisset i bukserne foran dem.

Oplevelserne gjorde, at Mads Vigeholm var bange hele tiden, fortæller han.

quote Jeg havde en konstant følelse af svigt, og jeg havde jo ikke nogle voksne at gå til. Det var sgu' ikke okay.

Mads Vigeholm, tidligere kostskoleelev

Selvom han forsøgte at fortælle om hændelserne til blandt andet et familiemedlem, blev det affejet.

- Selvfølgelig lyttede man til institutionen og fagfolkene. Men ikke til den lille dreng, der var sendt derned af en årsag.

Hans hustru kender til oplevelserne på kostskolen, som han også siden har bearbejdet hos psykologer. I dag er han ramt af angst og PTSD.

- Det er ikke hver dag, jeg tænker på selve kostskolen, men jeg mærker følgerne af den hver eneste dag.

Første beretning i 1965

For Mads Vigeholm har det været af stor betydning, at fortællingerne om Gravenshoved Kostskole, er kommet frem.

- Jeg har gået alene med det i så mange år, så det betyder noget, at der lige pludselig er andre, der også har oplevet de her ting.

For Mads Vigeholm er anerkendelsen det vigtigste.

- Det er vigtigt at blive hørt, og at det bliver anerkendt, at vi har været udsat for det her. Både over for mig selv, de andre og resten, at det her er foregået, og det var sgu' ikke okay.

Men anerkendelsen lader vente på sig.

Herlufsholms hemmeligheder

Da TV 2-dokumentaren Herlufsholms Hemmeligheder udkom i maj 2022, påvirkede afsløringerne af forholdene på den traditionsrige privatskole flere af dem, der var elever på den tidligere kostskole Gravenshoved.

- Det rammer mig, når de taler om deres følelser. Om frygten og bekymringerne. Det er så genkendeligt, foklarer René Vinding Christensen.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) udtalte i maj, at hun ”aldrig set noget, der er lige så alvorligt” som forholdene på kostskolen Herlufsholm.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) udtalte i maj, at hun ”aldrig set noget, der er lige så alvorligt” som forholdene på kostskolen Herlufsholm.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Samtidig kunne de tidligere Gravenshoved-elever se adskillige folketingsmedlemmer reagere på afsløringerne af krænkelserne.

Det undrede dem, at der ikke var lignende politiske reaktioner, da de i efteråret 2021 fortalte om deres oplevelser på Gravenshoved Kostskole.

Kritik

Brev til minister

René Vinding Christensen besluttede på baggrund af dokumentaren at sende et åbent brev til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) på vegne af de tidligere Gravenshoved-elever.

- Vi forstår også godt dine reaktioner på eksempelvis Herlufsholm‐sagen, for selvfølgelig skal der reageres, når den slags overgreb kommer frem.

- Vi forstår bare ikke, at du og alle andre på Christiansborg har været meget langt væk og ikke til at komme i kontakt med, når emnet har været overgreb mod os ”uopdragne proletarunger”, som vi engang imellem kalder os selv med lidt galgenhumor, stod der blandt andet i brevet til ministeren.

HELE DET ÅBNE BREV

På trods af den manglende officielle undskyldning, fortæller de tidligere Gravenshoved-elever, at de generelt har mødt opbakning fra mange sider og føler sig hørt af Aalborg Kommune, efter de stod frem med deres historier. 

Men de håber, at folketingsmedlemmerne også husker dem - og ikke kun vil fokusere på forholdene på Herlufsholm. Gruppen af tidligere Gravenshoved-elever ønsker derfor, at deres fremstrakte hånd til børne- og undervisningsministeren bliver taget imod.

- Vi vil gerne møde dig og dine kollegaer og dele vores oplevelser og erfaringer med jer, så I ikke gentager fortidens fejl, lyder apellen i brevet.

Anerkendelsen

Eleverne håber, at advokatundersøgelsen, der forventes færdig efter sommerferien, vil lægge ansvaret på Aalborg Kommune og give eleverne sig en undskyldning og en økonomisk godtgørelse.

- Det er ikke fordi det handler om penge. Det handler om at mange af de her mennesker har lidt hele vejen igennem deres liv, og stadig gør det. Der er rigtig mange, der har det svært. Hvis der er en godtgørelse, der kan forsøde deres liv lidt, så synes jeg det er dejligt, forklarer tidligere elev Mie Hertzberg, og henviser til at de 28 Godhavnsdrengene fik en godtgørelse på 300.000 kroner fra staten.

Det vil være af stor betydning at få en anerkendelse fra officielt hold, fordi mange af de tidligere elever på Gravenshoved Kostskole ikke er blevet troet på, når de har fortalt forældre og andre voksne om overgrebene, lyder det fra René Vinding Christensen.

- Vi skal have en undskyldning, godtgørelse, et eller andet, som bevis for at det, der er sket er rigtigt. Vi var ikke fulde af løgn.


Her kan du se dokumentaren om Gravenshoved Kostskole:

Dokumentaren og webdokken er udarbejdet af Emma Fjordbak og Michael Guldbrandt.