Endnu en anholdt i drabssag

Endnu en mand er anholdt i forbindelse med drabet på 47-årige John Larsen i Mou i weekenden.

Det er en 28-årig mand fra lokalområdet, der nu er anholdt efter den 19-årige, der allerede er anholdt for drabet ændrede sin forklaring af forløbet efter grundlovsforhøret.

Efterforskningsleder Lars Nørskov fra Nordjyllands Politi fortæller til TV2/Nord, at den 19-årige var i stand til at give en ny forklaring på, hvad der skete, og de nye oplysninger førte så frem til anholdelsen af den 28-årige.

Tidligere har den 19-årige udtalt, at han intet kan huske fra den aften, men ringede selv til politiet og sagde , at han havde gjort noget galt.
Kort efter blev den 47-årige John Larsen så fundet død foran sit hus i Mou. Politiet har endnu ikke været i stand til at finde gerningsvåbnet.


Seneste nyt

fra Nordjylland