Endnu en brand i et fyr

Ifølge Nordjyllands Politi er det typisk for årstiden, at der udbryder brand i fyret, når det kører på højtryk i de kolde måneder. Tidligt mandag morgen skete det igen.

Et fastbrændselfyr antændte tidligt mandag morgen loftsetagen i et hus på Roldvej nord for Nørager.

- Det er nogle brande, som vi ser på denne her årstid med de her brændselsfyr. De kører på højtryk. Der er sket en overophedning ved skorstenen oppe ved loftsetagen, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Peter Redder til TV2/Nord.

Manden, som bor i huset, reddede sig selv ud og der er ingen tilskadekommende som følge af branden.


Seneste nyt

fra Nordjylland