Endnu en hest skamferet

 Endnu en hest skamferet

En hoppe ved Nørager er blevet skamferet. Det er den sjette i rækken indenfor et år.

Endnu en hest i Himmerland er blevet skændet. Det er sket på en ejendom ved Nørager, hvor en dyrlæge har konstateret, at hesten har fået et langt og dybt snit udvendigt ved skeden.

Politikommissær Jørgen Villadsen fra politiet i Hobro oplyser, at overgrebet mod hesten er sket i løbet af weekenden. Politiet efterlyser vidner, men endnu har ingen henvendt sig. Det er det andet tilfælde på egnen i løbet af kort tid. Den 7. juli blev en hest på en mark ved Døstrup skændet af en ukendt gerningsmand.


Seneste nyt

fra Nordjylland