Endnu et sygehus truet af lukning
Region Nordjyllands nye sygehusplan kan lukke psykiatrihus i Thisted
Den nye strukturplan for sundhedssektoren i Region Nordjylland kan betyde, at også behandlingsstedet Døgnhuset i Thisted må lukke.
Det psykiatriske behandlingssted Døgnhuset i Thisted er truet i den strukturplan, der netop er fremlagt af Region Nordjylland. Det er ikke først gang, at pladserne på behandlingsstedet er i fare for at lukke, men det vil få store konsekvenser for de psykiatriske patienter fra Thy og Mors. Det mener både de ansatte og patienterne selv. Vibeke Sejersten lider af skizofreni, og hun er en af patienterne på Døgnhuset i Thisted.
- Jeg synes, det er forfærdeligt. Jeg kan slet ikke forstå det. Min mand kommer hver dag, nogen gange kommer han to gange om dagen, og det er hvert fald dejligt, siger Vibeke Sejertsen.
De daglige besøg fra familien kan blive noget sjældnere, hvis planen om at lukke Døgnhuset bliver en realitet. Så flyttes de 16 sengepladser til Brønderslev, og det vil få store konsekvenser for de indlagte.
- Mange psykiatriske patienter har brug for at have kontakt hjem til og have besøg hjem til og ikke blive hevet for langt ud af det daglige, siger Anne Marie Dalgaard, der er souschef på Døgnhuset.
Forslaget om lukning af døgnhuset bliver sendt i offentlig hørring. Politikerne skal træffe en endelig beslutning inden sommerferien.
Du kan se mere om planerne for Døgnhuset i vores udsendelse fredag aften klokken 19:30.