Energikrisen er her stadig - og vi kan ikke vente, til det bliver koldt
Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord
I september 2022 bragede gaspriserne op - for Mariagerfjord Ungdomsskole betød det, at de måtte skære væsentligt ned på aktiviteterne.
Selvom det er varmt lige nu, bør vi også have fokus på de kommende, kolde måneder, mener professor i energi ved Aalborg Universitet.
Sidste år var energi, gas og forbrug øverst på dagsordenen herhjemme, og det bør det fortsat være.
For på trods af at de europæiske gaslagre næsten er fyldt op, så er kontinentet på ingen måde sikret mod en ny energikrise, lyder det fra Det Internationale Energiagentur (IEA) i en ny rapport.
- Det er jo ikke nyt, at energikrisen ikke er slut. Man har stadig et gasafhængigt Europa, siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.
- Rapporten påpeger det åbenlyse, nemlig at gasleveringen kan forsvinde. Derfor er det vigtigt, at vi fuldstændig løsriver os fra den afhængighed.
Forberedelse nødvendigt
Hvor meget varme - og energi - der bliver brug for afhænger af vejret, men bliver vinteren hård, og vælger Rusland at lukke for gassen til Europa, vil de ophobede gaslagre på kontinentet ikke være tilstrækkelige, fremgår det af rapporten fra Det Internationale Energiagentur.
Det Internationale Energiagentur
Det mellemstatslige agentur består primært af vestlige lande.
Rapporten kan læses her.
- Det er klart, at ved en kold vinter, bliver forsyningen presset. Hvis ikke vi laver forberedelser nu, kan det potentielt blive en vanskelig situation, sig Brian Vad Mathiesen.
Det er på trods af, at EU har reduceret gasimporten fra Rusland markant.
- Det er helt afgørende, også i lyset af rapporten, at vi tænker strategisk fremad og arbejder ud fra en exit-plan med gas og får et lavere strukturelt forbrug i Europa.
Men de danske politikere må også på banen, lyder budskabet. Det vender vi tilbage til.
Det er pænt varmt i Europa lige nu, og fokus er ikke lige nu på vinteren, men vi kan ikke vente til, det bliver koldt.
Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning, Aalborg Universitet
Gode til at spare
Herhjemme anerkender Energistyrelsen, at verdenssituationen fortsat kræver fokus på, hvordan vi bruger energien.
- Det er vigtigt at understrege, at energikrisen ikke er forbi. En af de vigtigste årsager til, at vi kom særligt godt gennem sidste vinter, var, at Danmark og øvrige EU-lande sparede på energien, siger Martin Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen.
Han understreger, at spareøvelsen også gælder den kommende vinter.
- Før Ruslands invasion af Ukraine udgjorde russisk gas cirka 40 procent af den samlede gasimport i EU. Nu er vi nede på 8-9 procent, og vi kan godt klare os uden russisk gas. Men det kræver, at vi fortsat sparer på gassen.
I 2022 reducerede danskerne gasforbruget med 19 procent i forhold til det normale forbrug.
- Blandt andet derfor er de europæiske og danske gaslagre godt fyldt op.
Lige nu er de danske lagre over 75 procent fyldte, og forventningen er, at EU-lagerfyldningskravet på 90 procent per 1. november bliver opfyldt, lyder det fra Energistyrelsen.
- Det stiller os bedre i forhold til forsyningen næste vinter, hvor usikkerheder som ekstremt koldt vejr og stigende forbrug af flydende naturgas i Kina også gør sig gældende, lyder det fra Energistyrelsen.
Nordjysk omstilling
Hos Evida, det nationale gasdistributionsselskab, ser de også udviklingen fra gas, hvor cirka hver syvende kunde har sagt farvel til energikilden.
I Nordjylland er der stor forskel på, hvor mange der har skiftet. I top ligger Aalborg Kommune, hvor hele 40 procent er skiftet til en anden varmekilde, hvorimod det kun er otte procent i Morsø Kommune.
Skift fra gas til anden energikilde - procentvis opsigelse:
Kommune |
Procentvis opsigelse |
Aalborg |
40 % |
Rebild |
31 % |
Vesthimmerland |
24 % |
Mariagerfjord |
27 % |
Jammerbugt |
24 % |
Morsø |
8 % |
Brønderslev |
32 % |
Thisted |
32 % |
Læsø |
|
Frederikshavn |
28 % |
Hjørring |
21 % |
Kilde: Envida
Data fra Envida: Opgørelsen viser, i procent, hvor mange kunder der med gas til rumopvarmning, der har opsagt deres gasforsyning til fordel for en anden varmekilde (perioden 7/4-21 til 25/5-23).
- I Danmark er den politiske ambition, at gas skal udfases til rumopvarmning i 2035, og siden 2021 har over 58.000 gaskunder på landsplan opsagt deres gasforsyning til fordel for andre varmekilder. I Evida arbejder vi for, at gaskunderne kan skifte varmekilde enkelt og smidigt, siger CEO Kim Søgård Bering Kristen om udviklingen.
Mangler fokus
Brian Vad Mathiesen mener, det er godt, at der er fokus på fortsatte besparelser. Men der mangler politisk handling.
- Midlerne til de energibesparende indstatser, vi så tidligere, mangler. Det er de ikke.
Det gælder eksempelvis fjernvarmepuljen, som er ikke fyldt op, forklarer professoren.
- Jeg savner, at man får talt op, at vi skal undgå at havne i en vanskelig situation i den kommende tid. Her er det nødvendigt med midler til energibesparende tiltag som omstilling til fjernvarme eller varmepumper, men det skal også styrkes på et strukturelt plan.
I maj måned kunne Dansk Fjernvarme melde om en udtømt fjernvarmepulje, hvilket både skabte glæde, men også bekymring for det fortsatte og fremtidige omstilling.
Vi skal have nedbragt vores gasforbrug, så vi generelt bliver mindre afhængige af flydende naturgas på verdenslan
Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning, Aalborg Universitet
I forbindelse med udgivelsen af rapporten fremhæver Brian Vad Mathiesen et andet budskab.
- Der er ikke noget i den rapport, der peger entydigt på, hvilke fremtidige risici der er ved naturgassen. Og vi står jo i en situation, hvor den russisk gas er erstattet med flydende naturgas. Det vil være uklogt at bringe os i en strukturel afhængighed af flydende naturgas.
Det skyldes, at ikke kun situationen i Rusland, men hele verdensmarkedet er "mere volatilt":
- Det, at vi i stort omfang har erstattet den russiske gas med natugas og lavet energibesparelser, er både en politisk og teknologisk succes.
- Men helt generelt bør vi nedbringe gasforbruget, så vi har en lavere afhængighed af flydende naturgas. For der er også nogen usikkerhed i forhold til forbrug og udvikling i andre dele af verden, hvor vi får det fra.