Erik Bo Andersen er gået konkurs

Østjydsk Bank trækker stikket på den tidligere AaB-spillers ejendomsselskaber.

Den tidligere AaB-spiller Erik Bo Andersen er med sine byggeselskaber gået konkurs. Det skriver Finanswatch.dk.

Det er Østjydsk Bank der har trukket stikket på Erik Bo Andersens selskaber. Den pressede bank, har fået ny ledelse, og har altså nu mistet tålmodigheden med Erik Bo Andersen, hvis primære selskab i 2011 havde en negativ egenkapital og en gæld på over 13 millioner kroner.

- Det, der er gået galt, er, at vi har bygget ni ejendomme og kun fået solgt den ene. Vi har ellers nedsat prisen med 300.000 kr. per ejendom hen over de sidste to år, men vi har ikke kunnet formå at få købere ind. Og her til sidst må vi så bare sige, at det rent likviditetsmæssigt har dræbt mit firma. Der er ikke flere penge tilbage, og så er det, som det er," siger Erik Bo Andersen til Finanswatch.dk.


Seneste nyt

fra Nordjylland