Erstatningsspørgsmål rejses i Folketinget

To medlemmer beder nu justitsminister Lene Espersen gå ind i sagen om erstatning til Louise Laursen fra Suldrup

To medlemmer af Folketingets retsudvalg, Peter Skaarup, dansk Folkeparti, og Flemming Møller Mortensen, Socialdemokraterne, beder nu Justitsminister Lene Espersen om at gå ind i sagen om erstatning til Louise Laursen, Suldrup.

Hun var varetægsfængslet i 14 måneder, mistænkt for drab, men i oktober sidste år blev pure frifundet i landsretten.

Hendes erstatningskrav for den uberettigede varetængstængsling var på 1,7 millioner kroner og tabt arbejdsfortjeneste for 14 måneder. Statsadvokaten Elsemette Cassøe afgjorde torsdag, at der kun er en torterstatning på 285.000 kroner og halv tabt arbejdsfortjeneste til Luise Laursen. Det skriver nordjyske.dk

<b>Spørgsmål om habilitet</b>

- Det må afklares, om det er holdbart, at det er den samme person, som var anklager i sagen og tabte i retten, der skal afgøre erstatningsspørgsmålet. For når man går i retten som anklager i en sag, er man jo indstillet på, at den tiltalte er skyldig og skal dømmes, siger Peter Skaarup.

Flemming Møller Mortensen vil have ministeren til at afgøre, om der er habilitetsproblemer med statsadvokat Elsemette Cassøe i erstatningssagen.