Fængslet for dummebøder

To udenlandske mænd er i et grundlovsforhør blevet fængslet i to uger for at have truet en 37-årig mand fra Frederikshavn med dummebøder.

Truslerne mod manden skulle være sket fredag aften, og efterfølgende har politiet anholdt tre personer i sagen.

Ifølge politiet opsøgte tre personer den 37-årige mand , der er handicappet og sidder i kørestol, og krævede, at han skulle betale en dummebøde for at have været stikker.

Det ene af de anholdte, en kvinde, ventes dog at blive løsladt og således ikke fremstillet i grundlovsforhør med krav om fængsling.

Den 37-årige blev ifølge politiet ikke udsat for fysisk vold.


Seneste nyt

fra Nordjylland