Færdselsuheld: 21-årig mand livsfarligt kvæstet

En mand har pådraget sig hovedtraumer i trafikulykke ved Jerslev. [b]OPDATERET[/b]

Tirsdag morgen kørte en ung man galt i en soloulykke på Håndsbækvej ved Jerslev.

Den 21-årige kørte ind i nogle træer ved vejen. Han blev fundet af sin chef, der var på vej på arbejde. Den 21-årige er bragt med eskorte til Aalborg Sygehus med voldsomme hovedtraumer.

- Vi ved endnu ikke, hvordan færdselsuheldet skete, men vi har en bilinspektør på stedet, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Mogens Hougesen.

Nordjyllands Politi oplyser, at manden efter operation stadig er livsfarligt kvæstet, og omfanget af hans skader er stadig uvisse.


Seneste nyt

fra Nordjylland