Fagforeningen 3F fejrer tvivlsom sejr

Selv om der blev festet med både taler, sang og musik - og spist røde pølser - foran det omstridte Nørrehus i Brønderslev, måtte fagforeningen 3F erkende, at der nok kun er tale om en halv sejr.

Omkring 100 mennesker var lørdag formiddag mødt op for at deltage i fagforeningen 3F?s markering af, at det endelig er lykkedes, at få de polske arbejdere uden overenskomst sendt hjem.

- Vores mål var jo at få polakkerne til enten at indgå en dansk overenskomst eller forlade byggepladsen. Det er selvfølgelig kun delvist lykkedes. Vi har kun nået et af målene, siger afdelingsformand fra 3F, John Andersen, til TV2/NORD.

Hvem der nu skal gøre renoveringsarbejdet færdigt er uvist. Nykredit har taget pant i udlejningsejendommen, og bygherren er tæt på konkurs.

MERE I TV2/NORD kl. 19:30.


Seneste nyt

fra Nordjylland