Familier modtager trusler efter afbrænding af marsvin

Det er ikke kun to af de tre drenge, der er sigtet for afbrændingen af marsvin, der er blevet lagt for had. Flere af drengenes familiemedlemmer har modtaget hadefulde sms'er og telefonopringninger.

De to drenge, der har optrådt i medierne i de seneste dage i forbindelse med afbrændingen af marsvin i Aalestrup, er blevet lagt for had på hjemmesiden facebook.

Mere end 38.000 brugere har tilmeldt sig to grupper, der langer hårdt ud efter de to drenge.

Samtidig har drengene og flere af deres familiemedlemmer fået hadefulde SMS'er og telefonopringninger.

Begge drenge er sigtet af politiet for overtrædelse af dyreværnsloven, men de bedyrer begge overfor TV2/NORD, at de hverken har hældt benzin på marsvinene eller antændt dem.

Hverken drengene eller deres familier ønskede i dag at udtale sig til TV2/Nords kamera, men er alle chokerede over den omtale, sagen har fået samt den behandling, de har fået af omgivelserne og af Ekstra Bladet.


Seneste nyt

fra Nordjylland