Foto: Per Frank Paulsen

Farlige vognbaneskift i Limfjordstunnelen

En stor del af de mange uheld i og omkring Limfjordstunnelen kunne undgås, hvis bare bilisterne ville lade være med at foretage pludselige og farlige vognbaneskift. Det påstår Færdselspolitiet her på tredje dag af trafikkampagnen "Brug hovedet - også i trafikken".

Hasarderede vognbaneskift er ofte skyld i at der sker uheld i og på begge sider af Limfjordstunnelen, når der er tæt trafik.

- Hvis der kører nogen foran en, der pludselig foretager et tilsyneladende umotiveret vognbaneskift, og man bliver nødt til at bremse op, så forplanter det sig lynhurtigt bagud og der sker nemt et harmonikasammenstød, som vi så ofte ser det. Pludselige vognbaneskift er farlige, siger Willy Holm, politiassistent i Nordjyllands Politis Trafiksektion, til TV2/NORD.

Se med i TV2/NORD kl. 19.30, når vi er med en af politiets videobiler på jagt efter bilister, der foretager farlige og pludselige vognbaneskift i og omkring Limfjordstunnelen, som 70.000 bilister hver dag drøner igennem.

Ulykker i tunnelen

2010: 4 personskadeuheld, 10 materielskadeuheld, i alt 14 uheld, heraf 1 med sprit

2011: 0 personskadeuheld, 4 materielskadeuheld, i alt 4 uheld, heraf 1 med sprit

2012: 0 personskadeuheld, 8 materielskadeuheld, i alt 8 uheld, heraf 0 med sprit

Dræbte og kvæstede ved ovennævnte ulykker

2010: 0 dræbte, 0 alvorligt tilskadekomne, 4 lettere tilskadekomne

2011:
0 dræbte, 0 alvorligt tilskadekomne, 0 lettere tilskadekomne

2012: 0 dræbte, 0 alvorligt tilskadekomne, 0 lettere tilskadekomne