Farvel til turistkontor

Turistkontoret i Aalbæk syd for Skagen lukker. Det besluttede et stort flertal på et medlemsmøde i Skagen Turistforening i går.

Formelt har lukningen af bureauet i Aalbæk karakter af en vedtægtsændring. I de gamle vedtægter står der, at Skagen Turistforening skal drive turistbureauer - det er nu ændret til, at foreningen skal drive turistbureau.

Oversat til realiteter betyder det, at kontoret i Aalbæk lukkes permanent, oplyser formanden for turistforeningen Ulla Mosich, der driver Aalbæk Gamle Kro. Lukningen skyldes primært en anstrengt økonomi i turistforeningen.
 
Vi har reaktioner på lukningen i vores udsendelser fredag.


Seneste nyt

fra Nordjylland