FC Hjørring i svære økonomiske problemer
Foto: Daniel Mikkelsen (Arkivfoto)
I weekenden tabte FC Hjørring stort til Hobro. Også uden for banen går det knap så godt med økonomien.
Økonomien skranter så meget i den professionelle fodboldklub FC Hjørring i 1. division, at man nu beder kreditorerne om hjælp. Klubben har haft et underskud på 2,5 mio. kr. gennem det seneste halvandet år, og man har svært ved at betale sine regninger. [b] [/b]
Allerede da FC Hjørring spillede i 2. division havde man omkostninger på 1. divisions-niveau. Det er klubbens egen forklaring på hvorfor den økonomiske situation nu er som den er.
- Det er ikke lønningerne, som har været for høje, siger bestyrelsesformanden for FC Hjørring, Henrik Stoksted Sørensen, til TV2/NORD.
Ifølge TV2/NORDs oplysninger har FC Hjørring i en periode ikke haft mulighed for at betale alle sine kreditorer.
- Vi prøver så vidt muligt, at betale de regninger, der skal betales, siger Henrik Stoksted Sørensen.
Bestyrelsesformanden appellerer nu til dem man skylder penge.
- Når man laver et minus på 2,5 mio. kr. har man behov for hjælp fra sine kreditorer.
Trods problemer nu så forventer de i FC Hjørring, at næste regnskabsår bliver langt bedre.
- Som det ud lige nu, så går næste regnskabsår i nul. Nu skal vi ud at tegne anparter og have øget sponsorsalget, siger Henrik Stoksted Sørensen.
I en pressemeddelelse skriver FC Hjørring, at man nu har fået styr på forretningen, og der er balance mellem udgifter og indtægter.