FC Outlaws blev nummer fem

 FC Outlaws blev nummer fem

Damerne fra FC Outlaws slutter på en femteplads i Euro Floorball Cup 2011.

Det lykkedes ikke for FC Outlaws at komme med til semifinalerne ved Euro Floorball Cup 2011 i Polen. Holdet kan dog trøste sig med, at det med en sejr over Zirafe Zilina fra Slovakiet ender på en femteplads.

Outlaws stod stærkest, så sejren på 5-2 var velfortjent. Ifølge cheftræner Søren Frederiksen burde kampen have været lukket på et meget tidligere tidspunkt. Han er dog generelt godt tilfreds med turen til Polen. Bortset fra, at motoren hos Outlaws, Agata Plechan, fik et vrid i knæet, kort  før dagens kamp sluttede. Holdet håber, at skaden ikke er alvorlig, så spilleren snart kan komme tilbage på banen.


Seneste nyt

fra Nordjylland