Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Feriekage, fødselsdagskage eller kvajekage. Vi guffer (for) meget kage på jobbet.

Ernæringseksperterne mener at kagekulturen på mange danske arbejdspladser er stukket helt af. Det mener de ikke i hjemmeplejen i Aars, hvor der er kage næsten hver dag.

De er rigtig glade for kage i hjemmeplejen i Aars. Tre medarbejdere har bagt hver sin bradepandefuld kage, som står til fri afbenyttelse i personalets køkken.  For der er altid en anledning til tage kage med på job.

- Vi har en nyansat, som synes hun ville sige pænt goddag med en kage. Det er en anledning. Jeg er blevet fastansat nu her. Det er en anledning til kage. En kollega, som har holdt ferie synes ikke at vi havde fået nok kage, da hun gik på ferie, så hun giver en efter-ferie-kage, forklarer social- og sundhedshjælper Charlotte Dybdal Larsen.

Ernæringseksperterne advarer

Ernæringseksperterne mener at kagekulturen på mange danske arbejdspladser har taget overhånd. Men i hjemmeplejen understreger de, at de såmænd også spiser grønt.

- Det her er gulerod, og der er også ananas i. Så vi får både grøntsager og frugt, griner Charlotte Dybdal Larsen mens hun peger på indholdet i en af kagerne.

En undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet har vist at vores kageforbrug er steget med 15 procent de seneste 10 år. Vores hyggementalitet og kageprogrammer på tv er nogen af forklaringerne, lyder det på eksperterne. Vi tager på af det, og vi har glemt, hvordan vi hygger os uden kage og slik. Meget af kagen burde udskiftes med sundere alternativer.

Vi har en nyansat, som synes hun ville sige pænt goddag med en kage. Det er en anledning. Jeg er blevet fastansat nu her. Det er en anledning til kage. En kollega, som har holdt ferie synes ikke at vi havde fået nok kage, da hun gik på ferie, så hun giver en efter-ferie-kage.

Charlotte Dybdal Larsen, social- og sundhedshjælper, Hjemmeplejen i Aars

- Vi trænger til at få noget oplysning om hvor meget er for meget i forhold til kagespiseri og også andre søde sager. Vi trænger til at få en anden kultur omkring hygge, at hygge ikke behøver at være lig med at vi skal putte en masse søde sager og kager og søde drikke i munden. Vi kan også hygge os på anden vis, siger Jeppe Mathiessen, der er ernæringsforsker ved DTU Fødevareinstituttet.

Medarbejderne i hjemmeplejen erkender da også at de nok spiser lidt mere kage end godt er. Hygge er lig med kage.

- Sundhedseksperterne har ret i at det er for meget. Det ved jeg også godt i det fag jeg er indenfor. Men jeg er alt for glad for kage, siger social og sundhedsassistent Carina Pedersen.

Kage giver sammenhold

I arbejdslivet står personalet ofte i svære situationer med døende borgere. Det hjælper på sammenholdet og humøret at samles over en kage.

- Altså sundhedsmæssigt er det nok ikke så godt, men socialt synes jeg at det giver noget til gruppen, og det er også vigtigt, siger Alicia Borras Sørig, der er arbejdsmiljørepræsentant i hjemmeplejen.

For kort tid siden blev det forbudt for personalet i hjemmeplejen i Vesthimmerlands Kommune at ryge i arbejdstiden. Det har fået sukkerindtaget til at stige.

- Vi erstatter smøgerne med kage og bolsjer. Det er jo også fint nok, hvis ikke man buler ud af det, siger Carina Pedersen.

Flere erkender at de tager på af at gå på job.

- Ja, det kan godt koste nogle kilo, men så må vi jo i fitnesscenter, siger social- og sundhedshjælper Birte Villadsen.

Svært at være på slankekur

Arbejdsmiljørepræsentanten synes at kagespiseriet har taget overhånd. Det er ikke nemt at være en af dem på slankekur.

- Jeg er selv en af dem, der er på slankekur, og man skal virkeligt have rygrad for at stå over. Det kunne godt hjælpe dig at der kom nogle regler på området? Ja, det kunne det godt, siger Alicia Borras Sørig.

På de danske arbejdspladser er der taget et opgør med alkohol og rygning. Ernæringseksperter vil gerne have at sukker og især kage bliver det næste.

- Hvad siger ledelsen til at i spiser så meget kage? De spørger om vi giver et stykke. De vil også gerne spise kage, griner Birte Villadsen.

Kage fakta

- Vores indtag af flødekager og romkugler er stigende. Fra 2005-2008 spiste hver voksne dansker 39 gram kage om dagen inklusiv kage på jobbet. I årerne 2011-2013 steg det tal til 45 gram. En stigning på 15 procent.
- Kvinder spiser mere kage end mænd.
- På arbejdspladserne er det især i finanssektoren, at der bliver hygget med tomme kalorier i arbejdstiden.
- 72 procent af de finansansatte spiser kage på jobbet mindst en gang om ugen. På kagebunden ligger landmændene. Her er det kun 37 procent, der spiser kage ugentligt.
- Vi spiser så meget slik, at vi er tæt på at have verdensrekorden. Hver dansker spiser i gennemsnit mere end 8 kilo slik om året. Vi er kun overgået af finnerne i slikforbrug. Sugar Confectionary Europe forventer at vi overhaler finnerne i 2018.

Kilder:
Rapport fra DTU Fødevareinstitutet. "Danskernes kostvaner 2011-2013"
Deloitte undersøgelse af danskenes kagevaner
Sugar Confectionary Europe


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.


Ny afgift er ’dræbende for dansk fiskeri’: - Der er taget kvælertag på det her fag

Selvom der er afsat et trecifret millionbeløb til omstillingen, er de langt fra rolige i Hanstholm.

Fra 1. januar bliver det dyrere at være fisker. Der træder en ny CO2-afgift i kraft, som betyder, at brændstoffet til kutterne frem mod 2025 kommer til at stige med 2,25 kroner.

Priserne er i forvejen høje på grund af krigen i Ukraine - og med afgiften nærmer det sig syv kroner pr. liter. For bare få år siden var prisen nede på to-tre kroner.

Og det skaber dyb bekymring på havnen i Hanstholm.

- Det her får stor betydning for os. Vi bruger en million liter diesel om året. Og to kroner oveni pr. liter diesel, det bliver også til penge. Worst case er, at vi må lukke og slukke. Det her er opskriften på katastrofe, siger Christopher Ditlevsen, der er fisker i Hanstholm.

- Vi kan ikke omstille os til noget andet

Og én ting er prisen. Noget andet er, at fiskerne slet ikke mener, det giver mening at have en afgift, når der reelt ikke er noget grønt alternativ til dieselmotoren.

- Jeg synes, CO2-afgiften i sig selv, den er fin nok, det er fair - hvis der var et alternativ. Vi kan ikke omstille os til noget andet, vi kan ikke have solceller eller batterier eller tage en forlængerledning med. Vi har kun diesel at gøre med, siger Christopher Ditlevsen.

På auktionshuset er de selvsagt afhængige af, at der kommer fisk ind - og på den front er der dårlige udsigter, mener auktionsmester Jesper Kongsted.

- Det her er direkte dræbende for dansk fiskeri, for Hanstholm Havn, Thyborøn Havn og Hirtshals Havn. Der er taget kvælertag på det her fag, big time.

- Dansk fiskeri er minimeret. Og med de her afgifter kan det være, vi bliver fuldstændigt udryddet, siger Jesper Kongsted.

På fiskeauktionen mærker de allerede, at de udenlandske fiskere er begyndt at søge andre steder hen for at undgå afgifterne. Det mærker Morten Mortensen, der er en af dem, der opkøber mange fisk i Hanstholm.

- I løbet af min 35-40-årige karriere er der bygget et rigtigt stort netværk op med fiskere fra Frankrig, Sverige, Norge og Tyskland. Og de vælger os fra nu, på grund af CO2-afgiften.

Afgiften er en del af aftalen om den grønne skattereform fra 2022, som regeringen, De Konservative, Radikale Venstre og SF står bag. I aftalen er der også sat 350 millioner kroner af til at kompensere fiskeriet for omstillingen.

Svar fra ministeren

Jacob Jensen, der er minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ikke ønsket at stille op til interview i dag, men oplyser følgende i et skriftligt svar:

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår.”