Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Feriekage, fødselsdagskage eller kvajekage. Vi guffer (for) meget kage på jobbet.

Ernæringseksperterne mener at kagekulturen på mange danske arbejdspladser er stukket helt af. Det mener de ikke i hjemmeplejen i Aars, hvor der er kage næsten hver dag.

De er rigtig glade for kage i hjemmeplejen i Aars. Tre medarbejdere har bagt hver sin bradepandefuld kage, som står til fri afbenyttelse i personalets køkken.  For der er altid en anledning til tage kage med på job.

- Vi har en nyansat, som synes hun ville sige pænt goddag med en kage. Det er en anledning. Jeg er blevet fastansat nu her. Det er en anledning til kage. En kollega, som har holdt ferie synes ikke at vi havde fået nok kage, da hun gik på ferie, så hun giver en efter-ferie-kage, forklarer social- og sundhedshjælper Charlotte Dybdal Larsen.

Ernæringseksperterne advarer

Ernæringseksperterne mener at kagekulturen på mange danske arbejdspladser har taget overhånd. Men i hjemmeplejen understreger de, at de såmænd også spiser grønt.

- Det her er gulerod, og der er også ananas i. Så vi får både grøntsager og frugt, griner Charlotte Dybdal Larsen mens hun peger på indholdet i en af kagerne.

En undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet har vist at vores kageforbrug er steget med 15 procent de seneste 10 år. Vores hyggementalitet og kageprogrammer på tv er nogen af forklaringerne, lyder det på eksperterne. Vi tager på af det, og vi har glemt, hvordan vi hygger os uden kage og slik. Meget af kagen burde udskiftes med sundere alternativer.

Vi har en nyansat, som synes hun ville sige pænt goddag med en kage. Det er en anledning. Jeg er blevet fastansat nu her. Det er en anledning til kage. En kollega, som har holdt ferie synes ikke at vi havde fået nok kage, da hun gik på ferie, så hun giver en efter-ferie-kage.

Charlotte Dybdal Larsen, social- og sundhedshjælper, Hjemmeplejen i Aars

- Vi trænger til at få noget oplysning om hvor meget er for meget i forhold til kagespiseri og også andre søde sager. Vi trænger til at få en anden kultur omkring hygge, at hygge ikke behøver at være lig med at vi skal putte en masse søde sager og kager og søde drikke i munden. Vi kan også hygge os på anden vis, siger Jeppe Mathiessen, der er ernæringsforsker ved DTU Fødevareinstituttet.

Medarbejderne i hjemmeplejen erkender da også at de nok spiser lidt mere kage end godt er. Hygge er lig med kage.

- Sundhedseksperterne har ret i at det er for meget. Det ved jeg også godt i det fag jeg er indenfor. Men jeg er alt for glad for kage, siger social og sundhedsassistent Carina Pedersen.

Kage giver sammenhold

I arbejdslivet står personalet ofte i svære situationer med døende borgere. Det hjælper på sammenholdet og humøret at samles over en kage.

- Altså sundhedsmæssigt er det nok ikke så godt, men socialt synes jeg at det giver noget til gruppen, og det er også vigtigt, siger Alicia Borras Sørig, der er arbejdsmiljørepræsentant i hjemmeplejen.

For kort tid siden blev det forbudt for personalet i hjemmeplejen i Vesthimmerlands Kommune at ryge i arbejdstiden. Det har fået sukkerindtaget til at stige.

- Vi erstatter smøgerne med kage og bolsjer. Det er jo også fint nok, hvis ikke man buler ud af det, siger Carina Pedersen.

Flere erkender at de tager på af at gå på job.

- Ja, det kan godt koste nogle kilo, men så må vi jo i fitnesscenter, siger social- og sundhedshjælper Birte Villadsen.

Svært at være på slankekur

Arbejdsmiljørepræsentanten synes at kagespiseriet har taget overhånd. Det er ikke nemt at være en af dem på slankekur.

- Jeg er selv en af dem, der er på slankekur, og man skal virkeligt have rygrad for at stå over. Det kunne godt hjælpe dig at der kom nogle regler på området? Ja, det kunne det godt, siger Alicia Borras Sørig.

På de danske arbejdspladser er der taget et opgør med alkohol og rygning. Ernæringseksperter vil gerne have at sukker og især kage bliver det næste.

- Hvad siger ledelsen til at i spiser så meget kage? De spørger om vi giver et stykke. De vil også gerne spise kage, griner Birte Villadsen.

Kage fakta

- Vores indtag af flødekager og romkugler er stigende. Fra 2005-2008 spiste hver voksne dansker 39 gram kage om dagen inklusiv kage på jobbet. I årerne 2011-2013 steg det tal til 45 gram. En stigning på 15 procent.
- Kvinder spiser mere kage end mænd.
- På arbejdspladserne er det især i finanssektoren, at der bliver hygget med tomme kalorier i arbejdstiden.
- 72 procent af de finansansatte spiser kage på jobbet mindst en gang om ugen. På kagebunden ligger landmændene. Her er det kun 37 procent, der spiser kage ugentligt.
- Vi spiser så meget slik, at vi er tæt på at have verdensrekorden. Hver dansker spiser i gennemsnit mere end 8 kilo slik om året. Vi er kun overgået af finnerne i slikforbrug. Sugar Confectionary Europe forventer at vi overhaler finnerne i 2018.

Kilder:
Rapport fra DTU Fødevareinstitutet. "Danskernes kostvaner 2011-2013"
Deloitte undersøgelse af danskenes kagevaner
Sugar Confectionary Europe


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu mere dyrt end under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus. 


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.