Fire anholdt for slagsmål

Fire unge mænd blev natten til fredag anholdt, efter de var impliceret i et større slagsmål i Jomfru Ane Gade i Aalborg.

Vagtchefen hos Nordjyllands Politi kalder det et regulært cowboyslagsmål, hvor blandt andre de fire fulde unge mænd "pustede sig op", og de nægtede at lytte til politiets besked om at falde til ro og stoppe slagsmålet.

De fire blev anholdt og sigtes for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og har nu tilbragt natten i detentionen.

De fire unge mænd er alle i alderen mellem 20 og 24 år og fra Aalborg.


Seneste nyt

fra Nordjylland