Fire-årig kørt over af traktor

En fire-årig dreng blev her til aften kvæstet, da han blev kørt over af en traktor.

Drengen sad på skærmen på en traktor af ældre årgang, da han faldt af under kørslen og blev kørt over. Ulykken skete på Præsteengen i Dybvad.

Drengen blev kørt på sygehuset i Aalborg med politieskorte, men det er endnu uvist hvor alvorlige kvæstelserne er.