Fiskere tilfredse med mere muslingefiskeri

Fødevareminister Mette Gjerskov gav mandag tilladelse til, at der kan fiskes i ellers beskyttede naturområder. Det modtages med stor tilfredshed hos Danmarks Fiskeriforening.

- Fiskerne har ventet længe, også for længe, på at komme i gang, siger formanden for Kreds Nord i Danmarks Fiskeriforening, Jan Hansen.

Det så ellers ud til at koste arbejdspladser, at fiskerne ikke måtte fiske muslinger i de såkaldte Natura 2000-områder, som er beskyttede naturområder. Fødevareministeren gav i mandags sin tilladelse til, at gøre muslingefiskeri tilladt i områderne.

Muslingefiskerne skal så til gengæld bruge mere miljøvenlige fangeredskaber og skal inden 1. marts 2012 have installeret GPS i bådene.

- Fiskerne gør selv meget for at sikre et bæredygtigt og skånsomt fiskeri efter muslinger i Limfjorden, og det fortjener opbakning og anerkendelse fra officiel side, siger Jan Hansen.


Seneste nyt

fra Nordjylland