Fiskeriforening: Hver femte danske fiskefartøj skal skrottes

Med nogle af de største og vigtigste fiskerihavne i Danmark kan Nordjylland næppe undgå at blive ramt af den forudsete skrotning af fiskefartøjer.

Danmarks Fiskeriforening holder i dag generalforsamling i skyggen af dystre udsigter i kølvandet på Brexit.

Mange fiskere har i 2020 mistet en fjerdedel af omsætningen, efter muligheden for at fiske i de britiske farvande er forsvundet, lyder det i en pressemeddelelse fra Danmarks Fiskeriforening.

quote Selvom det er et tungt budskab, er jeg ikke i tvivl. Der er for mange fiskefartøjer i Danmark, som landet ligger nu, og det skal vi have ændret.

Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening

Situationen i dansk fiskeri er alvorlig, og der er behov for store forandringer, hvis dansk fiskeri fortsat skal kunne bidrage med vækst og vigtige arbejdspladser, lyder det fra foreningen.

- Som formand for de danske fiskere må jeg erkende, at vi i dansk fiskeri står over for store udfordringer. Derfor bruger vi dagens generalforsamling på at kigge hinanden i øjnene og på at præsentere vores udspil til, hvordan vi kan sikre, at Danmark kan forblive en stolt fiskerination, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.

Se videointerview med Svend-Erik Andersen

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (Soc.Dem), er enig i, at situationen er alvorlig for de danske fiskere:

- Der skal en håndsrækning til. Der er ingen tvivl om, at danske fiskere er utrolig hårdt ramt. Det er en meget træls situation, vi er i, fordi briterne ved en folkeafstemning har valgt at melde sig ud af EU. Det er træls på mange måder, men det er især træls for fiskerne, der mister kvoteadgang. Det er meget svære tider for danske fiskere, og derfor skal vi også hjælpe så meget, vi overhovedet kan, siger han.

- Vi skal have vendt skuden

I et oplæg til generalforsamlingen lægger Danmarks Fiskeriforening op til, at hver femte fiskefartøj skal skrottes, og da Nordjylland har nogle af Danmarks største og vigtigste fiskerihavne, går landsdelen formentlig ikke ram forbi i den proces.

- Selvom det er et tungt budskab, er jeg ikke i tvivl. Der er for mange fiskefartøjer i Danmark, som landet ligger nu, og det skal vi have ændret. Det er simpelthen en forudsætning for, at vi kan få vendt skuden og sikre et rentabelt og bæredygtigt fiskeri i fremtiden, lyder det fra Svend-Erik Andersen.

Kort før nytår indgik EU og Storbritannien en aftale om det fremtidige forhold mellem unionen og Storbritannien, også på fiskeriområdet. Men fiskerne mangler stadig at få kompensation. 

Pengene er ikke udbetalt endnu, selvom aftalen kom i stand lige før nytår. Hvornår kan fiskerne se frem til at få kompensation?

- Det er forhåbentlig meget snart. Det har taget unødig lang tid i Bruxelles at få udbetalt pengene, men vi presser kolossalt på fra dansk side, for vi har et ønske om, at de penge skal ud og arbejde, og der er nogen, der virkelig har et behov. Det er helt urimeligt, hvis vi kommer i en situation, hvor der er danske fiskere, der skal gå konkurs på grund af en beslutning, de har truffet i Storbritannien, så vi skal have lavet ordninger, der kommer fiskerne til hjælp, og det knokler vi på i døgndrift i ministeriet, siger Landsbrugs-, Fødevare- og Fiskeriminister, Rasmus Prehn, Soc.Dem.


Hans vurdering er, at kompensationen først kan blive udbetalt tidligst i august, da forhandlingerne om den endelige ramme for aftalen fortsætter i juni og juli. 

Se interview med minister for fiskeri, Rasmus Prehn:


Fiskericenter i Nord- eller Vestjylland

Et andet element i planen er at oprette et udviklingscenter for fiskeri, der skal placeres i en nordjysk eller vestjysk havn. Ifølge Det Nordjyske Mediehus komme det til at ligge i Hansholm med navnet Sea Center Hanstholm, men dette er endnu ikke udmeldt officielt.

Derudover foreslås en ny model for kystfiskeriet, hvordan fremtidens fiskerikontrol kan tilrettelægges, og hvordan Danmark kan blive en mere toneangivende spiller i EU til gavn for de danske fiskere, der til daglig kæmper med et omfattende regelsæt, der har rødder i netop EU.

- Det er vores ambition, at fiskeriet skal udvikle sig sådan, at fiskeriet fortsat kan bidrage med vigtige arbejdspladser omkring fiskerihavnene. Vi vil være danskernes fiskere. Derfor skal vi naturligvis også fortsætte arbejdet med bæredygtighed og for at sikre et sundt havmiljø, lyder det fra Svend-Erik Andersen.

De største nordjyske fiskerihavnes omsætning og samlede landing

  • SKAGEN 1.042 mio. kr. 341.469 tons
  • HANSTHOLM 822 mio. kr. 145.025 tons
  • THYBORØN 728 mio. kr. 243.027 tons
  • HIRTSHALS 496 mio. kr. 34.859 tons
  • ØRODDE, Nykøbing Mors 63 mio. kr. 21.699 tons
  • STRANDBY 44 mio. kr. 3.227 tons
  • THORUP STRAND 15 mio. kr. 603 tons
  • ØSTERBY, Læsø 45 mio. kr. 987 tons

Tallene er samlede for både danske og udenlandske fiskere, der også lander fisk i havnene 

Kilde: Fiskeri i Tal 2020 (Danmarks Fiskeriforening)


Seneste nyt

fra Nordjylland