Flæskesteg giver underskud: Det har aldrig været så dårligt

Svinebønder taber penge, hver gang de sender en gris til slagtning.

Nordjyske svinebønder taber i disse dage 180 kroner pr. gris, de sender til slagtning. Der er cirka 10 flæskestege på hver gris og omkring 18 skiver kød i hver steg. Det vil sige, at svineproducenterne mister en krone, hver gang der bliver knast et sprødt sværd.

- Selvfølgelig er det dejligt, at hr. og fru Jensen kan få en billig flæskesteg, men jeg synes da godt nok, det er træls, at det er på os producenters bekostning, siger svineproducent Claus Nørgaard fra Øster Huruå til TV2 Nord.

quote Den er kritisk på den måde, at man har en produktion, der giver underskud, og derfor skal man ud og låne nogle flere penge til at køre produktionen videre.

Virksomhedsrådgiver ved Agri Nord Jøgen Cæsar Jensen

Det er landbrugsorganisationen Agri Nord, der har lavet de nye beregninger om svinebøndernes røde tal i produktionen. Tabet på de 180 kroner pr. gris skal fordeles over hele produktionen, fra grisen bliver født, til den bliver slagtet. Grunden til de store tab på svineproduktion er en kombination af høje foderpriser, lave svinepriser på verdensmarkedet og, tørken der ødelagte høsten. Situationen er kritisk.

- Den er kritisk på den måde, at man har en produktion, der giver underskud, og derfor skal man ud og låne nogle flere penge til at køre produktionen videre. Det koster noget likviditet, og det koster en højere kassekredit ved banken, forklarer virksomhedsrådgiver ved Agri Nord Jøgen Cæsar Jensen.

På Hurup Vestergaard ved Øster Hurup producerer Claus Nørgaard små 30000 svin om året. Han mangler 3,5 million kroner på budgettet for 2018. 1 million på grun af lavere priser og 2,5 million fordi den dårlige høst, tvinger landmanden til at skulle ud og købe dyrt foder.

quote Jeg har haft gården i 30 år, og jeg mener ikke, jeg har prøvet noget, der har været så dårligt

Claus Nørgaard, svineproducent

- Jeg har haft gården i 30 år, og jeg mener ikke, jeg har prøvet noget, der har været så dårligt, påpeger Claus Nørgaard over for TV2 Nord.

Svineproducenten kan sagtens forestille sig konkurser i branchen, men måske er der også lidt håb for 2019. En prognose fra Landbrug og fødevarer viser, at kilopriserne på grisekød kan stige med cirka en krone.


Seneste nyt

fra Nordjylland