Fleksjob kommune for en halv million kroner

 Fleksjob kommune for en halv million kroner

Brønderslev Kommune er klar til at oprette 10-20 kommunale fleksjob.

Det sker som led i en besparelse på beskæftigelsesudvalgets område, og besparelsen opnås, da kommunen ikke længere modtager refusion fra staten til folk på ledighedsydelsen, hvis fleksjobberen har været ledig i 18 ud af 36 måneder.

Brønderslev Kommune har pt. 108 ledighedsydelsessager, og 50 af dem er over 18 måneder og dermed ikke refusionsberettigede.
Dermed er der penge at spare for kommunen, samtidig med at der ifølge forretningsledelsen i Brønderslev er hårdt brug for ekstra hænder til de mange kommunale opgaver.

Hvis kommunen, som arbejdsgiver ansætter 10 fleksjobbere, som har været langvarigt ledige, kan kommunen samlet set spare knap en halv million kroner årligt.
Beskæftigelsesudvalget skal mandag tage stilling til forslag om fleksjobordningen.


Seneste nyt

fra Nordjylland