Smerter i muskler og led, åndenød, koncentrationsbesvær og udpræget træthed.

Det er nogle af de mest normale senfølger, som en lang række covid-19 patienter døjer med oftest som følge af et alvorligt forløb med coronavirus. 

Og det rammer langt flere personer end først antaget. 

- Jeg tror, at de antagelser, vi gjorde fra starten med hensyn til hvor mange procent, der ville få senfølger, det holder, men det, vi ikke havde regnet med, det er, at der er mange flere end ventet, der er blevet smittet med corona, så derfor vil vi opleve en stigning i antallet af folk med senfølger, siger ledende overlæge Steffen Helmer Kristensen, Aalborg Universitetshospitals senfølgeklinik.

Se hele onsdagens TV2 Nord-indslag om de mange senfølger:

Relativ stor gruppe mennesker ramt

Han forudser, at der venter en ny bølge af mennesker, som kæmper med alvorlige senfølger, både fysisk og mentalt af covid-19. 

Der er tale om det, overlægen kalder "en relativ stor gruppe mennesker", der i dag er ramt af senfølger, men der er ingen præcise tal på hvormange, det drejer sig om.

- Det er sådan et skyggetal, ligesom vi endnu ikke ved, hvordan vaccinationen af folk vil udvikle sig og ændre udviklingen af senfølger, siger Steffen Helmer Kristensen, Aalborg Universitetshospitals senfølgeklinik.

Han frygter, at man vil opleve, at i takt med at samfundet bliver åbnet, og flere bliver vaccineret, så vil der fortsat være folk, der bliver smittet med milde symptomer - men med måske alvorlige senfølger.

- Man har indtil videre ingen data, der siger noget om, hvorvidt vaccinen beskytter folk mod senfølger, siger Steffen Helmer Kristensen, Aalborg Universitetshospitals senfølgeklinik.

Han tilføjer, at det naturlige vil være at tro, tallet med smittede med senfølger bliver mindre, men det er der ingen, der ved.

- Det vil være rart at have nogle data på, at det er rigtigt, siger Steffen Helmer Kristensen, som tilføjer, at lige nu ved man ikke, om det gør en forskel at blive vaccineret.

70 pct har problemer syv måneder efter sygdom

Et studie med 1100 coronapatienter på intensivafdelinger i Spanien under første bølge i foråret, som professor Lars Arendt-Nielsen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet har stået i spidsen for, viser, at 70 procent af covid-19 smittede har senfølger syv måneder efter sygdommen. 

Det betyder formentlig, at man ikke har set toppet endnu efter stigningen af smittetilfælde i julen sidste år.

Patienterne har i gennemsnit to-tre senfølger.

- Vi er en anelse overraskede over, at så mange patienter oplever senfølger så relativt lang tid efter deres indlæggelse, og også at der er så relativt mange senfølger per patient, siger Lars Arendt-Nielsen.

Region Nordjylland har budgetteret med at behandle 600 patienter med covid-19-senfølger i 2021, men i lighed med andre steder i landet, så står patienterne i kø til at blive udredt for eftervirkninger efter covid-19-virus. I Region Nordjylland er ventetiden på at komme i gang med et forløb på klinikken op til seks uger.

- Jeg ved ikke, om man skal være bekymret, men man skal tage med i regnestykket, at mange bliver ramt af senfølger. De fleste taler om intensivpladser og død, men det betyder også noget, hvis vi får en masse i samfundet, som bliver svært invalideret og har svært ved at koncentrere sig om tingene, svært ved at få luft og svært ved at udføre deres helt almindelige arbejde, siger Steffen Helmer Kristensen.

Svært invalideret

Indtil videre består behandlingen på senfølge-klinikkerne rundt om i landet af støttende behandling og genoptræning -  og ikke mindst en forståelse af, hvad patienterne kæmper med.

- Omgivelserne har svært ved at forstå, at folk med senfølger ret faktisk er syge, hvorfor de  ikke kan arbejde så meget, som de plejer. Det er der mange, der kæmper med, for de ser ikke syge ud, siger Steffen Helmer Kristensen og efterlyser mere forskning og databaseret viden om senfølger.

- Det være en stor hjælp, hvis vi kan sige, at patienter med senfølger faktisk ikke kan koncentrere sig eller arbejde ligeså meget som tidligere, fordi deres evne til at optage ilt er reduceret til det halve, og så kan man fysisk ikke det, man plejer, tilføjer han.

Mangler måske energi i blodet

Noget tyder på, at tidligere covid-19-patienter oplever senfølger, fordi de netop ikke er gode nok til at lave energi ud fra ilten i blodet.

- Det ser ud til, at patienterne får en eller anden udtrætning i nogle af organerne. Derfor prøver vi at rette vores undersøgelser mod netop det, siger Lars Østergaard til TV 2.

For ifølge professor og ledende overlæge ved Aarhus Universitetshospital Lars Østergaard er der nemlig noget, der tyder på, at tidligere coronapatienter ikke får dannet energi nok ud fra den mængde ilt, der er i blodet.

På Aarhus Universitetshospital er de derfor i gang med at kortlægge, hvad denne udtrætning er forårsaget af, og indtil videre har tre mulige forklaringer vist sig at være plausible.

- Først og fremmest kan den manglende energidannelse og deraf senfølgerne skyldes, at energifabrikkerne i kroppen er sat ud af funktion, forklarer Lars Østergaard.

Men det kan ifølge overlægen også være en konsekvens af, at blodet ikke kommer ud til cellerne i kroppen, fordi der er små blodpropper i karrene.

Og afslutningsvis mener han, at immunsystemet kan have ødelagt muligheden for at danne energi ud fra ilten i blodet.

Endnu ingen bagkant

På senfølgeklinikken i Aalborg arbejder man foreløbig uden en fast bagkant på, hvornår henvendelserne fra folk, der er ramt af senfølger, vil stoppe.

- Indtil videre arbejder vi med, at arbejde videre i 2021, og vi kan allerede nu se, at der vil være et efterspil i hvert fald også i 2022. Hvordan det ser ud derefter, det vides ikke, siger ledende overlæge Steffen Helmer Kristensen, Aalborg Universitetshospitals senfølgeklinik.

Han understreger, at det er vigtigt ud fra en lægefaglig vurdering at få styr på, hvad folk fejler, når de henvender sig til klinikken. For mange af de symptomer, som folk med senfølger oplever, er også kendt som symptomer for en række andre alvorlige lidelser.  

- Det er farligt, at alt lige nu bliver kaldt covid-symptomer, for der kan også være andet, der er galt, og det er vigtigt at finde ud af, vi har måttet henvise patienter på klinikken til behandling inden for kræftområdet, siger Steffen Helmer Kristensen.