Flere poster til nordjyske SF'ere

En ordføreropgave til Karl Bornhøft - tre til Pernille Vigsø Bagge

Tidligere formand for det nordjyske sundhedsudvalg, Karl Bornhøft bliver folkesundhedsordfører for SF.

Karl Bornhøft er at af partiets mange nyvalgte folketingsmedlemmer.

En lang række tillidshverv er fordelt torsdag, hvor den anden nordjyske SF'er Pernille Vigsø Bagge blev tildelt tre ordførerskaber. Hun bliver uddannelsesordfører, kirkeordfører og ordfører for ligestilling. Desuden skal hun repræsentere sit parti i Nordisk Råd.

Pernille Vigsø Bagge er også placeret i SF's gruppebestyrelse.

- Det er en fornøjelse at sætte et hold, når man har så mange stærke kræfter, siger gruppeformand Ole Sohn. I en pressemeddelelse kalder han holdet for SF's Dream Team!


Seneste nyt

fra Nordjylland