Flest HK'er fyret i Nordjylland

Mere end hver tredje nordjyske HK'er er fyret. Det er danmarksrekord.

De nordjyske medlemmer af HK Privat har en negativ danmarksrekord. I alt har 34 procent af medlemmerne mistet jobbet inden for de seneste to år. Det er langt over landsgennemsnittet, hvor "kun" hver femte i samme periode måtte lede efter nyt job.

Det er en undersøgelse lavet af Epinion, der viser de negative tal. Undersøgelsen viser også, at HK'erne frygter at blive arbejdsløs inden året er omme. Det er fagforeningen ikke overraskende ikke tilfredse med.

- De forestående trepartsforhandlinger må forbedre trygheden, siger formanden for HK Privat Nordjylland, Claus Henrik Nedermark.

HK Privat håber også, at forhandlingerne kan forbedre uddannelsesmulighederne.


Seneste nyt

fra Nordjylland