Flygtninge bor i prestige-lejligheder
Stort helt nyt eksklusivt boligkompleks midt i Hjørring, "Bispegaarden", bliver nu delvist brugt til syriske flygtninge, der skal udsluses.
I det i bybilledet markante boligkompleks er der 27 familielejligheder, men siden byggeriet stod færdigt for et par måneder siden har det det knebet gevaldigt med at få lejet dem ud til omkring 7.500 kroner eksl. forbrug om måneden.
Nu har Brovst Asylcenter så lejet 15 af de tomme lejligheder, der skal bruges til syriske flygtninge, der har fået en opholdstilladelse, og som nu skal i gang med en udslusning fra asylcentret.
- Det er en "win-win-situation" for både flygtningene og os. De får et flot sted at bo, og vi får husleje for lejlighederne, som ellers ville stå tomme. Paradoksalt nok er der mange, som står på venteliste, men de kan ikke få solgt deres huse, når vi tilbyder dem en lejlighed, siger Jens Ole Sørensen, der er direktør i Bolig Hjørring.
Før de 70 syriske flygtninge flyttede ind 1. oktober, så var det kun lykkedes at leje seks af de 27 familielejligheder ud.
Hvis flygtningene ikke var flyttet ind kunne de øvrige beboere se frem til huslejestigninger.
Foreløbig så har Bolig Hjørring kun modtaget én enkelt klage fra en beboer, der har undret sig over at flygtninge er flyttet ind.
SE TV2/NORD KL. 19:30