Flyttedag for bådelaug

Aalborg Bådebyggelaug flyttede i dag deres skibe over til en midlertidig placering i skudehavnen.

Bådebyggerlauget flytter, fordi lejemålet med det tidligere Limfjordsværft udløber klokken 12 i nat, så inden da skal laugets skibe være væk. Rådmand Mariann Nørgaard (Venstre) havde eller lovet, at finde en alternativ placering til skibene, men det er endnu ikke sket.

Det er vi selvfølgeligt noget skuffede over, fordi vi har haft flere møder med dem og vi har fået mails fra dem, uden at der er sket noget, siger talsmand for Aalborg Bådebyggerlaug, Helle Ertmann Holme til TV2/NORD.

Bådelauget vil helst blive i skudehavnen, men det har teknik- og miljøudvalget tidligere sagt nej til, men den holdning er ved at skifte.

Jeg tror nok, der er et par stykker, der har skiftet mening, fordi nogle af de argumenter, der var for at de ikke kunne blive i skudehavnen, de holdt altså ikke til en nærmere undersøgelse, siger medlem af Tenik- og Miljøudvalget, Tommy Eggers (Dansk Folkeparti) til TV2/NORD.

Rådmand Mariann Nørgaard ønskede i dag ikke at kommentere bådelaugets situation, men siger til TV2/NORD, at kommunen ikke lige p.t. kan finde en egnet plads til bådelaugets skibe. Indtil da må de ligge ved sydkajen i skudehavnen.


Seneste nyt

fra Nordjylland