Fodboldklub dropper samarbejde med succestræner

Søren Kusk stopper i Vendsyssel FF ved udgangen af denne sæson.

Efter en sæson hvor Vendsyssel FF kun lige akkurat fik reddet sig overlevelse i landets næstbedste række, forlader cheftræner Søren Kusk klubben, når hans kontrakt udløber. Det skriver klubben i en pressemeddelelse.

- Søren Kusk har stået i spidsen for Vendsyssel FF i 2 sæsoner, og opnåede i sidste sæson den bedste placering i klubbens historie med en historisk 7. plads. I denne sæson har vi med en placering som nummer 9 igen indfriet forventningerne. Vendsyssel FF takker Søren Kusk for en meget dedikeret og professionel indsats gennem 2 sæsoner, skriver klubben.

Samarbejdsstoppet skyldes, at Vendsyssel FF fra næste sæson vil opgradere til en fuldtidstræner, og det har de ikke været i stand til at kombinere med Søren Kusks civile karriere.


Seneste nyt

fra Nordjylland