56 procent af de børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, gennemfører ikke folkeskolens afgangsprøver, og 37 procent af dem er hverken i gang med en uddannelse eller i job, når de fylder 18. Og det kan der være en række forskellige grunde til. Men et nyt projekt i Jammerbugt kommune har held med at hjælpe børnene.

- Forskningen generelt viser, at der er mange både sammenhængende og komplekse årsager. For det første er der rigtig mange børn, der anbringes sent, og det vil sige, at det med så at få dem oprustet på det skolefaglige område, det bliver svært, når de er 12-13-14 år når de bliver anbragt og har rigtig store skole-vanskeligheder, siger professor på Institut for sociologi og socialt arbejde på Aalborg Universitet Inge Bryderup . 

- En anden ting er, at børn oplever rigtig mange sammenbrud i anbringelserne. Omkring 40 procent går fra den ene anbringelse til den anden, og det betyder, at man også ofte har huller i skolegangen op til halve og hele år. Og så kommer de her børn jo også fra nogle kan man sige lidt uddannelsesfattige miljøer – i hvert fald ofte – hvor forældrene heller ikke har haft så gode erfaringer med folkeskolen og med uddannelser, siger Inge Bryderup.

Ros fra paneldeltagere

I TV2 Nords debatprogram Fokus er der ros til Jammerbugt Kommune for at lykkes med at give anbragte børn bedre mulighed for at komme godt igennem skolen. I det nye projekt har Jammerbugt Kommune stor succes med en anderledes tankegang – hvor det er slut med at have ondt af anbragte børn og unge, og hvor der i stedet stilles store krav til dem.

Helt præcise aftaler

- Det projekt, som vi nu har sat gang i, der har vi en læringskoordinator, som går ud og laver nogle aftaler ude i de enkelte plejefamilier eller på opholdsstederne og vi har nogle læringsvejledere, som laver nogle helt præcise aftaler med de unge mennesker om, hvad er det vi har en forventning til, at du kan lære, inden vi mødes igen om eksempelvis seks uger.
Det har vi i hvert fald set, at det gør, at eleven, så får sit fokus på læring, i stedet for at have sit fokus på det, der foregår i hjemmet, fordi man laver den her aftale, siger Ulla Flintholm, der er formand for børne og familieudvalget i Jammerbugt Kommune for Venstre.

- Faglighed frem for trivsel er godt

- Jeg kan godt se, at det med faglighed frem for trivsel, når man så er i skole, det virker suverænt, lyder det fra Jasmin Heilmann, der som barn var anbragt uden for hjemmet og nu går på VUC. Hun har desuden fungeret som rådgiver for regeringen i forbindelse med at gøre mulighederne for anbragte børn så gode som muligt.

Ros fra Folketinget

Også fra folketinget er der ros til projektet i Jammerbugt Kommune, men der skal også fortsat være fokus på trivslen.

- Det er fint med fokus på det faglige, og det er fint med at skære det faglige til i nogle pakker, som er til at forstå og forholde sig til, men man er også nødt til at have fokus på det enkelte barn og den enkelte unge i forhold til: Er vi et sted hvor vi kan fylde på i dag, eller kører trivslen ikke, som den skal, siger det nordjyske folketingsmedlem for socialdemokratiet og medlem af børne og uddannelsesudvalget, Orla Hav. 

- For mig er der ikke en modsætning mellem det med faglige mål og trivsel, de er hinandens forudsætning, og derfor er det vigtigt, at man i skolen har fokus på, at trivslen fungerer, og vi tjekker det ved at se det enkelte barn og have forventninger til det enkelte barn og ung. Det synes jeg, er det unikke i det, jeg har lyttet mig til i forhold til det, man har gjort i Jammerbugt Kommune. Og det synes jeg er rigtig godt, og jeg håber, at det kan danne skole for den almindelige, siger Orla Hav .

Du kan se Fokus-udsendelsen øverst i denne artikel eller høre Fokus som podcast her: