Fokus på stress

Hver femte dansker føler sig stresset, og i hundredtusindvis lider af så alvorlige søvnforstyrrelser, at det har alvorlige konsekvenser for deres helbred. Mange danskerne er pressede! Sammen med TV2 sætter vi fokus på 'De pressede danskere'.

Fra mandag 2. marts 2015 og to uger frem sætter TV 2 fokus på 'De pressede danskere'. Både stress og søvnproblemer er et stigende folkesundhedsproblem, som rigtig mange danskere dagligt kæmper med, og som hvert år koster samfundet milliarder af kroner i form af sygedage, udgifter til sundhedsvæsen og tidlige dødsfald.

I en række dokumentarprogrammer, artikler, indslag og interviews vil TV 2 over to uger forsøge at gøre danskerne klogere på, hvorfor så mange af os bliver ramt af stress og ikke kan sove om natten, og ikke mindst komme med input til, hvordan vi kan få vendt den onde spiral.

Du kan blandt andet møde Hanne, der er sygeplejerske. Hun har været hårdt ramt af stress og været sygemeldt en længere periode. Sygeplejerskerne er generelt pressede og står også højt på listen over stressede danskere. Du kan også se hvordan en børnehave bruger yoga til at bekæmpe stress. Også folkeskoleeleverne føler sig stressede. Hvad de føler sig stressede sig over, kan du se tirsdag i Nordjylland LIVE.

Det og meget mere kan du se i løbet af ugen, når vi sætter fokus på 'De pressede danskere'.


Seneste nyt

fra Nordjylland